Artiklen er skrevet af patentkonsulent Maria Laini.
Ophavsret kræver ingen registrering, så du behøver hverken betale de høje gebyrer, som en patentmyndighed kræver, eller ulejlige dig med at få en advokat til at skrive en patentansøgning. På papiret lyder det måske som en strålende idé, men er der ulemper?
Der er netop faldet dom i en sag ved den britiske domstol for immaterialret (Intellectual Property Enterprise Court) om påstået krænkelse af ophavsret til software (1). Denne sag giver os en vigtig advarsel om det faktiske beskyttelsesomfang, ophavsretsloven kan tilbyde, når det kommer til computerprogrammer. Helt afgørende flugter denne sag med konklusionerne fra andre, lignende retssager i både EU og USA, og den anvender retningslinjerne fra et vigtigt EU-direktiv om ophavsret (2).
Retssagen
Sagen involverede to britiske virksomheder, Valos og Edozo, der begge arbejder inden for softwareløsninger til ejendomssøgninger, ejendomsvurderinger og lignende. Hver virksomhed har sin egen platform, der viser information til brugerne via en grafisk brugergrænseflade (GUI) og gør det muligt hurtigt at generere rapporter baseret på denne information, skræddersyet til den enkelte kundes ønsker.
Valos beskyldte Edozo for krænkelse af ophavsretten og lagde sag an mod dem. Beskyldningen om krænkelse er baseret på to forskellige aspekter af Valos' produkt. Den første beskyldning vedrører krænkelse af ophavsretten i “Valos Template Report“ og “Valos Report Graphics“. Den anden og mere interessante del er en beskyldning om krænkelse af den underliggende software, der bruges til at generere Valos' rapporter. Denne anden beskyldning er det, der er værd at se nærmere på, da dommen giver os et særligt vigtigt indblik i, hvad der faktisk kan beskyttes af ophavsret.
Edozos rapporter genereres gennem en kode, der bygger på en bestemt sekvens af dynamiske og modulære trin, som guider brugeren til genereringen af den automatiserede Edozo-rapport. Denne dynamiske logik og modularitet har ifølge Valos væsentlige ligheder med det grundlæggende koncept, som Valos' rapporter genereres på baggrund af. Med andre ord oprettes rapporterne gennem et bemærkelsesværdigt lignende softwarekoncept.
Selvom Valos erkendte, at Edozo ikke havde adgang til kildekoden, beskyldte Valos dem for indirekte krænkelse af ophavsretten. Med andre ord beskyldte Valos Edozo for at være lidt for inspireret af deres løsning og ende med at skabe en grundlæggende kopi af den.
Da Valos beskyldte Edozo for ulovlig kopiering, støttede de sig til deres formodede ophavsretlige beskyttelse af deres egen software og mere specifikt den ophavsretlige beskyttelse af kernelogikken bag Valos' kildekode, som blev brugt til at oprette Valos' rapporter. Men nød Valos’ software overhovedet ophavsretlig beskyttelse?
Ophavsret beskytter kildekoden, ikke idéen
Ophavsretten beskytter per definition en idés udtryksform og ikke selve idéen. Dette er grunden til, at denne ret bruges til at beskytte romaner, sange, malerier og andre former for kunstneriske værker. Du kan godt få ophavsret til din helt egen udtryksform af en følelse, såsom kærlighed eller had, f.eks. i et digt, men du kan ikke få ophavsret til selve følelsen.
Det er almindeligt kendt, at det ifølge loven om ophavsret ville være ulovligt at læse Harry Potter og derefter udarbejde en historie, der grundlæggende er inspireret af Harry Potters plot. Der kan stadig være tale om krænkelse af ophavsretten, selvom historien er skrevet med helt andre ord.
Det er knap så ligetil at gennemskue, hvordan software kan nyde ophavsretlig beskyttelse, da det er noget, man taler langt sjældnere om.
Kort sagt kan ophavsret bruges til at beskytte specifikke kildekoder og objektkoder som "litterært værk". Ophavsretten kan ikke bruges til at beskytte en bestemt funktionalitet i et computerprogram, men den kan bruges til at beskytte funktionalitetens udtryksform i en specifik kildekode.
Dommen
Dommen i denne sag understreger endnu en gang den betydelige forskel, der er på kildekode og den mere overordnede idé bag en computerfremgangsmåde, ved at afvise Valos’ påstand om, at det skulle tælle som indirekte krænkelse af ophavsretten, at Edozo var blevet inspireret til at lave en kode baseret på deres idé om dynamisk logik og modularitet.
Hvad der er nok så vigtigt, slog dommer Hacon fast, at analogien mellem en kopieret roman med samme plot, men i en anden skriftlig form, og en kopieret software med forskellige kildekoder ikke holder.
Dommen citerer en analogi, der tidligere blev brugt i en anden retssag, af Pumfrey J:
"Tag eksemplet med en kok, der opfinder en ny budding. Efter et stort stykke arbejde får han et tilfredsstillende resultat, og derefter bliver hans buddinger altid lavet ved hjælp af hans skriftlige opskrift, utvivlsomt et litterært værk. Så kommer der en konkurrent, som godt kan lide buddingen og beslutter sig for selv at lave den. Til sidst, efter et stort kulinarisk forarbejde, lykkes det ham at efterligne det tidligere resultat, og han nedskriver sin egen opskrift. Udgør den senere opskrift en krænkelse af den tidligere, når nu slutresultatet, plottet og formålet med begge (buddingen) er det samme? Jeg mener, at svaret er nej." (3)
Uden for de britiske domstole: Hvad sker der i EU?
EU har udfærdiget et særligt vigtigt direktiv, der stemmer overens med konklusionerne i den retssag, der omtales ovenfor. I direktivets afsnit 11 står der udtrykkeligt, at "kun computerprogrammets udtryksform er beskyttet, og at ideér og principper, der ligger til grund for ethvert element i et program, herunder dem, der ligger til grund for dets grænseflader, ikke er beskyttet af ophavsret." Direktivet præciserer desuden, at "logik, algoritmer og programmeringssprog" heller ikke er beskyttet, da de udgør idéer og principper og ikke er udtryksformer, som ophavsretsloven kræver (2).
Retspraksis fra Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) stemmer overens med direktivet. F.eks. bekræftede den endelige dom i den berømte EU-sag mellem SAS Institute Inc og World Programming Ltd, at reproduktionen af funktionaliteter (og ikke den direkte, bogstavelige reproduktion af kildekoden, der implementerer de nævnte funktionaliteter), som er beskrevet i en brugermanual, ikke kan beskyttes af ophavsret (4).
Hvad siger de amerikanske domstole?
Relevant retspraksis i USA drager lignende konklusioner. I Lotus Development Corp. v. Borland fastslog den føderale appeldomstol for First Circuit, at et menu-kommandohierarki i et computerregnearksprogram er en "ophavsretligt ubeskyttet fremgangsmåde" og dermed ikke en beskyttelsesværdig udtryksform under den amerikanske ophavsretslov. Da sagsøgte ikke kopierede den underliggende computerkode, men kun ordene og strukturen i Lotus’ menu-kommandohierarki, er der ikke grundlag for ophavsretskrænkelse (5).
Dommeren i denne sag kommer med den vigtige bemærkning, at "at antage, at et computerprogram bare er en anden form for udtryk, ligesom en film, kan være forkert. Selvom computerprogrammets udtryksform kan ligne eller føles som de vante genstande for ophavsret, kan dets indhold være bedre egnet til beskyttelse under patentretten."
Konklusioner
Hvis du ønsker at beskytte en bestemt computerfremgangsmåde, og ikke den specifikke kildekode, som den nævnte fremgangsmåde er implementeret igennem, skal du ikke sætte din lid til ophavsretslig beskyttelse. Ophavsret er ikke til for at beskytte idéer, i modsætning til patenter, og vil derfor have en yderst begrænset retsvirkning.
En patentansøgning er generelt en mere passende måde at beskytte computerimplementerede opfindelser på. Selvom det kan være vanskeligt at opnå patentbeskyttelse for computerimplementerede opfindelser inden for områder, der falder under specifikke undtagelser (6), er det altid værd at huske på, at ophavsret ikke kan udgøre et billigere alternativ til patenter, når det kommer til beskyttelsesomfang.
Ophavsret og patentret er skabt til at beskytte forskellige typer af immaterielle rettigheder, og den ene kan ikke erstatte den anden.
Kilder
(1) Valos Ltd v Edozo Ltd [2024] EWHC (IPEC) — https://www.bailii.org/ew/cases/EWHC/IPEC/2024/
(2) Directive 2009/24/EC of the European Parliament and of the Council of 23 April 2009 on the legal protection of computer programs [2009] OJ L 111/16 – https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:32009L0024
(3) Navitaire Inc v easyJet Airline Co Ltd [2004] EWHC 1725 (Ch). —https://www.bailii.org/ew/cases/EWHC/Ch/2004/1725.html
(4) Case C‑406/10 SAS Institute Inc v World Programming Ltd [2012] ECLI:EU:C:2012:259.— https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?docid=122362&doclang=EN
(5) Lotus Dev. Corp. v. Borland Int’l, Inc., 516 U.S. 233 (1996). — https://supreme.justia.com/cases/federal/us/516/233/ and https://law.justia.com/cases/federal/appellate-courts/F3/49/807/493948/
(6) “AI and Patent Law: The Technical Effect in Focus”, by Maria Luisa Laini — https://www.patrade.com/knowledge/ai-and-patent-law-the-technical-effect-in-focus
