Velkommen til ’Kort og godt om immaterielle rettigheder'. Siden er til dig, der ikke har det store forudgående kendskab til temaet.
Hvad er immaterielle rettigheder?
Immaterielle rettigheder er en samlende betegnelse for rettigheder, der beskytter virksomhedens immaterielle aktiver. Et immaterielt aktiv kan være virksomhedens brand eller et design, der er altså tale om noget, der ikke er håndgribeligt, men alligevel har en høj værdi.
Der er forskellige rettighedsformer, som kan stå alene eller sameksistere med andre. Eksempelvis kan samme produkt være beskyttet både af et patent og et varemærke, måske ovenikøbet også en designrettighed. Hvilke rettigheder, der skal vælges hvornår og hvordan man bedst sammensætter virksomhedens portefølje, kan du læse mere om på siden om IP-strategi.
De mest almindelige rettigheder er:
- Patent, der beskytter tekniske opfindelser (funktion).
- Varemærke, der beskytter navne, logoer, og meget mere.
- Design, der beskytter produkters udseende.
Hver rettighed kan kun opnås, hvis det, der søges beskyttet, opfylder en række krav. Dertil kommer, at rettighederne har forskellig levetid, og skal fornys med forskellige intervaller for fortsat at være gældende. Nogle rettigheder har desuden et udløb, andre varer for evigt (forudsat man betaler for fornyelse).
Forskellen på immaterielle rettigheder, IP, IPR og immaterialret
Hvad betyder immaterielle rettigheder?
Det hedder immaterielle fordi der er tale om noget ikke-håndgribeligt, altså noget der ikke kan måles og vejes.
Hvad betyder IP?
IP er en forkortelse fra det engelske Intellectual Property. Det er også derfor, det hedder IPR, som det fremgår af næste afsnit.
Er immaterielle rettigheder det samme som IP-rettigheder?
Ja, det er det. Ofte benyttes forkortelsen IPR, som kommer fra det engelske Intellectual Property Rights, som direkte oversat ville lyde intellektuelle ejendomsrettigheder, eller intellektuel ejendom. For IPR er netop noget, man ejer, eller rettere sagt, noget man har eneretten til.
Hvad er immaterielle værdier?
Rent regnskabsteknisk taler man om aktiver, som har en værdi. Et immaterielt aktiv kan fx være et varemærke eller et patent. Disse aktiver udgør typisk en høj andel af virksomhedens værdi.
Hvad er IP-ret?
Der er ikke noget, der hedder IP-ret, det hedder immaterialret. Og der er forskellige love, der omhandler de forskellige rettigheder fx patentloven og varemærkeloven.
Hvad er ophavsrettigheder?
Du har sikkert hørt om ophavsrettigheder, eller er stødt på symbolet ©, som er det symbol, der anvendes, fordi ophavsret er det samme som copyright. Der er det særlige ved ophavsrettigheder, at de ikke skal ansøges og registreres, beskyttelsen opstår ved frembringelse. Der er dog krav om værkshøjde, nyhedsværdi og originalitet.
Ophavsret gælder frem til 70 år efter ophavsmandens død. Ophavsret bruges til beskyttelse af litterære og kunstneriske værker.
Vi har samlet lidt mere information om ophavsret på denne side.
Hvad koster immaterielle rettigheder?
Et varemærke koster fra 6.000 til 13.000 inklusive gebyr og rådgivning. Jo flere klasser (varekategorier) og lande, der søges i, jo dyrere bliver er det. Men for cirka 13.000 kroner kan man få varemærket registreret i EU i én klasse.
En designregistrering koster (1 design) 1.200 kroner i Danmark for gebyr, i EU er grundgebyret cirka 2.700. Dertil skal lægges rådgivning, men du kan regne med, at du for under 10.000 kroner per design kan få designregistrering i EU.
Et patent i Danmark koster cirka 120.000 - 150.000 kroner for gebyrer og skrivning af patentansøgning. Hvis beskyttelsen skal omfatte EU, er et groft estimat for et gennemsnitsforløb 250.000 - 300.000 kroner.
Der er stor forskel på prisen for de forskellige rettigheder. Der er både forskel på det gebyr, der skal betales til de udstedende myndigheder, og på den tid, der pågår til at lave selve ansøgningen. Prisen varierer også alt efter, hvor mange lande, men ønsker at dække.
Hvad gør man ved krænkelse af immaterielle rettigheder?
En krænkelse kan for eksempel være, hvis nogen har lavet et logo eller et design, som minder meget om dit eget, måske ovenikøbet så meget, at det kan betegnes som en kopi. En anden type krænkelse kan være en patentkrænkelse, hvor en anden virksomhed udnytter en teknologi, du har patent på.
Det første, du skal gøre, hvis du opdager en krænkelse er at tage kontakt til en advokat med speciale i IP. Hun kan vurdere, hvorvidt der er tale om en krænkelse og i givet fald håndhæve rettigheden.
Der er forskellige retsmidler, som kan tages i brug. De vigtigste er:
- Fogedforbud
- Bevissikring
- Krav om erstatning og godtgørelse
- Beslaglæggelse og destruktion
Læs mere om håndhævelse og retssager her.
Skal vi hjælpe dig?
Du er altid velkommen til at kontakte en af vores eksperter, hvis du har konkrete spørgsmål om IPR, vi er altid klar til at hjælpe og rådgive.