Artiklen er skrevet af advokat og partner Birgitte Pasgaard.
Hvordan skal I sikre jer, at varer, I ved en fejl har udbudt til en for lav pris i jeres webshop, kan faktureres til fuld pris? Eller hvordan jeres betalingsløsninger ikke opkræver ulovlige kortgebyrer, som kan udløse både påbud og bøder? Læs med her og få svaret.
Gebyrer er i stigende grad kommet i fokus hos både domstole og myndigheder. En række nyere afgørelser viser, at der stilles høje krav til lovhjemmel, proportionalitet og dokumentation, når virksomheder opkræver gebyrer – særligt i forhold til forbrugere, men også virksomheder med komplekse forretningsmodeller, abonnementsløsninger eller automatiserede processer bør forholde sig til, om deres eksisterende gebyrstrukturer kan stå distancen for en juridisk prøvelse.
Fire aktuelle sager illustrerer tilsammen, hvordan grænserne for gebyropkrævning i praksis trækkes stadig skarpere - vi gennemgår sagerne nedenfor. Du får dog først en liste med flere praktiske greb, virksomheder med fordel kan tage i brug for at sikre, at deres gebyrer og processer står distancen:
- Rykkerbreve: I skal kunne bevise, at de er nået frem – afsendelse er ikke nok
- Prisfejl: Sørg for klare handelsbetingelser, så en ordre først er bindende ved ordrebekræftelse
- Opsigelsesgebyrer: Kræv kun gebyrer med klar hjemmel eller dokumenteret tab
- Kortgebyrer: Tjek jeres betalingsløsninger – ulovlige gebyrer kan udløse sanktioner
Læs om de aktuelle sager her nedenfor.
Opsigelsesgebyrer ved elaftaler – bindingsperiode er ikke nok i sig selv
En dom mod elselskabet Velkommen har tydeliggjort, at en bindingsperiode ikke automatisk giver virksomheden ret til at opkræve et gebyr, når kunden opsiger aftalen. I sagen havde selskabet opkrævet et beløb ved opsigelse i bindingsperioden, men retten fandt, at der ikke var tilstrækkelig hjemmel til gebyret. Til trods for at selskabet havde betegnet gebyret som et ”frikøbsbeløb”, ændrede det ikke den juridiske vurdering af, at der reelt var tale om et skifterelateret gebyr, der som udgangspunkt ikke kan pålægges forbrugere.
Sø- og Handelsretten nåede desuden frem til at selskabets praksis var i strid med god markedsførings- og erhvervsskik, samtidig med at vilkåret måtte anses for urimeligt og ugyldigt. På den baggrund blev selskabet pålagt at tilbagebetale de opkrævede beløb.
Vidste du, at vi også rådgiver om markedsføringsret? Læs mere her.
Afgørelsen understreger, at gebyrer ikke kan hvile alene på aftalevilkår, hvis der mangler klar lovhjemmel. Selv om kunden har accepteret vilkårene, forudsætter opkrævning af betaling ved opsigelse enten udtrykkelig reguleringsmæssig adgang eller dokumentation for et konkret tab. Standardiserede gebyrer uden individuel vurdering kan derfor ikke opretholdes.
Sagen illustrerer det grundlæggende synspunkt, at gebyrer i forbrugerforhold mødes med en restriktiv tilgang, hvor det ikke er tilstrækkeligt, at noget er “aftalt – det skal også være lovligt og rimeligt”.
Rykkergebyrer – dokumentation for fremkomst er afgørende
Vestre Landsret har for nyligt taget stilling til, hvilke krav der stilles til virksomheder, der opkræver rykkergebyrer. I en sag mod Europark blev det afgørende, at virksomheden ikke kunne dokumentere, at rykkerbreve faktisk var nået frem til kunden.
Retten fastslog, at det ikke er nok at kunne påvise, at en rykker er afsendt. Virksomheden bærer bevisbyrden for, at rykkeren er kommet frem, og hvis der mangler dokumentation, bortfalder grundlaget for gebyret – også selv om selve betalingskravet er berettiget.
Afgørelsen fastslår, at gebyrer ikke blot skal være lovlige i deres udgangspunkt, men også korrekt håndteret i praksis. Formelle svagheder i virksomhedens processer kan dermed få direkte økonomisk betydning.
Kortgebyrer – øget håndhævelse og bredere konsekvenser
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i flere nyere sager grebet ind over for virksomheder, der uretmæssigt har opkrævet gebyrer i forbindelse med forbrugeres betaling med EU-udstedte betalingskort og MobilePay. Sagerne viser, at reglerne om kortgebyrer fortsat giver anledning til udfordringer i praksis.
Reglerne er detaljerede og tekniske, men udgangspunktet er velkendt: Forbrugere må som hovedregel ikke pålægges ekstra betaling for at anvende almindelige betalingskort. At myndighederne nu har skærpet håndhævelsen, understreger imidlertid, at området fortsat har et betydeligt opmærksomhedsniveau – også hos virksomheder, der har haft deres betalingsløsninger i drift i en længere årrække.
Styrelsen har samtidig varslet øget kontrol med ulovlige kortgebyrer og har gjort det klart, at betalingsmodtagere ved overtrædelser risikerer både påbud og bøder. Udviklingen har derfor betydning, som rækker videre end de klassiske forbrugerforhold og også påvirker virksomhedernes samlede salgs- og betalingssetup.
Prisfejl i webshops – virksomheders mulighed for at annullere ordrer
Forbrugerklagenævnet har i en nylig sag belyst, hvordan prisfejl i webshops bør håndteres. Afgørelsen fastslår, at en webshop i visse tilfælde kan annullere en ordre, hvis prisen er åbenbart forkert, og hvis forbrugeren burde have indset fejlen. Det afgørende spørgsmål er, om der overhovedet er indgået en bindende aftale – og i givet fald på hvilke vilkår.
Nævnet tog indledningsvis stilling til, om udbuddet af varer på webshoppen udgjorde et bindende tilbud. Udgangspunktet er, at varer udbudt på en hjemmeside anses som et bindende tilbud, medmindre virksomheden tydeligt har taget forbehold herfor. I den konkrete sag fandt nævnet imidlertid, at webshoppen i tilstrækkelig grad havde oplyst, at der først blev indgået en bindende aftale ved afsendelse af en egentlig ordrebekræftelse. En automatisk kvittering for, at bestillingen var modtaget og registreret, kunne derfor ikke sidestilles med en ordrebekræftelse.
Da der således ikke var fremsendt en ordrebekræftelse, blev der ikke anset for at være indgået en bindende aftale mellem parterne. Forbrugeren kunne derfor ikke kræve varen leveret til den fejlagtige pris.
Afgørelsen illustrerer, at virksomheder har mulighed for at tage forbehold for prisfejl ved at fastlægge, at en aftale først er bindende, når forbrugeren har modtaget både en bestillingsbekræftelse og en efterfølgende ordrebekræftelse. Det er imidlertid en forudsætning, at disse betingelser kommunikeres klart og tydeligt til forbrugeren, og at virksomheden uden ugrundet ophold reagerer og annullerer ordren, hvis der konstateres en prisfejl.
En tydelig bevægelse i praksis
Set i sammenhæng tegner sagerne et klart billede af en praksis, hvor gebyrer mødes med stigende skepsis. Kravene til hjemmel og dokumentation er høje, og hvor der er tvivl, vil den ofte blive fortolket til fordel for forbrugeren.
Udviklingen giver anledning til, at virksomheder – både i forbrugerrettede og mere komplekse forretningsmodeller – løbende forholder sig til, om eksisterende gebyrstrukturer kan bære en nærmere juridisk prøvelse. I takt med den øgede opmærksomhed fra både domstole og myndigheder må gebyrer i stigende grad betragtes som et område, hvor retlig præcision og tilbageholdenhed i udformningen er afgørende.
Har du brug for rådgivning om gebyrer og handelsbetingelser?
Du er velkommen til at kontakte advokat Birgitte Pasgaard, hvis du har brug for rådgivning. Du finder hendes kontaktdata nedenfor. Der er også en kontaktformular nederst på siden, den kan du udfylde, hvis du foretrækker at Birgitte ringer til dig.
