Af advokat Simon Gjern Pedersen.
I 2023 bragte flyselskabet KLM en radioreklame, der omtalte selskabets brug af ”bæredygtigt flybrændstof”. I reklamen indgik følgende sekvens:
”Der er lidt vej endnu, men nu tager vi hos KLM et stort skridt mod at rejse lidt mere bæredygtigt.
Nu indgår der nemlig en del bæredygtigt flybrændstof i alle vore billetter.
Hvis du vil flyve mere bæredygtigt og accelerere udviklingen, kan du vælge at tilkøbe mere, når du booker din billet.”
Det er Forbrugerombudsmanden vurdering, at denne sekvens er egnet til at give forbrugerne et indtryk af, at det ”bæredygtige flybrændstof” medførte større klima- og miljømæssige fordele at flyve med KLM, end det faktisk medførte.
Bliv klogere på, hvordan du selv kan undgå greenwashing.
For det første er begrebet ”bæredygtigt flybrændstof” blot anvendt i EU’s ReFuelEU Aviation-forordning, der skal sikre lige konkurrencevilkår for bæredygtig lufttransport. Bruges begrebet imidlertid som led i markedsføring, vurderes brugen efter markedsføringsloven, og her er det forbrugerens opfattelse af begrebet, der lægges til grund.
Det er Forbrugerombudsmandens vurdering, at forbrugeren opfatter brændstoffet som væsentligt mere bæredygtigt, end det faktisk er.
For det andet tilsætter KLM alene 1 % ”bæredygtigt flybrændstof” til flyvningerne, hvilket – uanset hvor bæredygtigt brændstoffet måtte være – ikke er i overensstemmelse med forbrugerens opfattelse af ”et stort skridt” mod at rejse lidt mere bæredygtigt”.
Flybrændstofs effekt på den bæredygtige udvikling på nuværende udviklingsstadie er således meget begrænset, særligt når luftfartssektorens overordnede negative indvirkning på den bæredygtige udvikling tages i betragtning. Dette forstår forbrugeren ikke ud fra udsagnene i reklamen, der altså er egnet til at give et vildledende billede af større klima- og miljømæssige fordele.
Vores kommentar
Vurderingen fra Forbrugerombudsmanden understreger kravet om proportionalitet i sin markedsføring af grønne udsagn samt risikoen ved at bruge generelle termer som ”bæredygtig”.
Derudover understreger vurderingen, at klima- og miljøfordelen skal ses i lyset af den generelle klima- og miljøbelastning i den pågældende sektor, og at den ikke må give et vildledende indtryk af produktets eller tjenesteydelsens faktiske belastning.
