Pressemeddelelse
Annette Bach kommer fra en stilling som CEO i kommunikationsbranchen, hvor hun har stået i spidsen for transformationen af det tidligere produktionshus Datagraf til det nuværende full-service contentbureau OTW. Hun har tidligere været ansat hos MediaCom Aarhus som Managing Director.
”Med ansættelsen af Annette Bach kan vi fortsætte den meget positive udvikling, som selskabet er inde i. Hun har den erfaring og den personlighed, der skal til for at blive en succes i jobbet,” siger bestyrelsesformand Finn Kjærgaard og uddyber:
”Patrades ledelse er i gang med at føre en ambitiøs strategi ud i livet, en opgave, der kræver stor indsigt i organisation og ledelse for at komme i mål. Annette Bach kan, med sin erfaring og store forståelse for ledelse samt virksomhedskultur, aktivt understøtte de forandringer og den proces, der er sat i gang. Jeg er sikker på, at hun sammen med den øvrige ledelse og ejerkredsen, vil bidrage positivt til at få ført strategien ud i livet.”
Finn Kjærgaard bakkes op af ejerkredsen i Patrade.
”Jeg er meget glad for, at vi har kunnet tiltrække sådan en kapacitet til holdet. Jeg er sikker på, at Annette Bach med sin baggrund kan være med til at løse de opgaver, vi står overfor og jeg glæder mig meget til samarbejdet,” siger partner Charlotte Rask Boddum.
Også Annette Bach glæder sig til samarbejdet og ser frem til at komme i gang med sit nye job:
”Jeg synes, det er et stort privilegium at træde ind i Patrades ledelse. Jeg ser frem til at bringe min erfaring inden for kommercialisering, digitalisering og ledelse i spil, og jeg glæder mig til at skulle lede Patrade, som bygger på et solidt fundament, og hvor jeg ser store vækst- og udviklingsmuligheder,” siger Annette Bach.
Annette Bach tiltræder stillingen den 20. september 2021. Hun afløser Benny B. Laursen, der har valgt at hellige sig bestyrelsesarbejde og fratræder stillingen den 31. juli. I overgangsperioden fungerer partner Charlotte Rask Boddum som interim-CEO.
Yderligere information
Bestyrelsesformand Finn Kjærgaard, telefon +45 4085 6865.
Partner Charlotte Rask Boddum, telefon +45 2895 8550.
PR-foto – Fotograf Nellie Møberg
Annette Bach er ny CEO hos Patrade per 20. september 2021.
Om Patrade (PAtentTRAdemarkDEsign)
Patrade er et af landets førende full-service IP-konsulenthuse. Patrades konsulenter og advokater rådgiver inden for alle områder af immaterialretten fra strategiske overvejelser til registrering og håndhævelse af immaterielle rettigheder som patenter, varemærker og design. Patrade har godt 70 medarbejdere og afdelinger i Aarhus (hovedkontor), Aalborg og København. Virksomheden udgøres af Patrade A/S og Patrade Legal Advokatanpartsselskab.