Skip to main content

Nyhed · 14.04.2026

Ny analyse om ophavsret på AI-genereret kildekode

Hvordan beskytter I virksomhedens software, når dele af koden udvikles med AI – og sikrer jeres konkurrencefordele?

Nyhedsartiklen er skrevet af European Patent Attorney, partner Nina Skivesen.

Europa-Parlamentet har offentliggjort en analyse, der sætter spørgsmålstegn ved, om kildekode genereret ved hjælp af kunstig intelligens overhovedet kan være beskyttet af ophavsretten.

Download analysen "Generative AI and Copyright". 

Udgangspunktet efter gældende EU-ret er, at AI-genereret kildekode som udgangspunkt IKKE kan opnå ophavsretlig beskyttelse. Det skyldes, at ophavsret gives til fysiske personer – eller i visse systemer juridiske personer, der repræsenterer mennesker.

I stedet peger analysen på, at AI-genereret kildekode kan beskyttes efter reglerne om forretningshemmeligheder.

Men er der så andre muligheder? For selve kildekoden: Nej, egentlig ikke.

Der findes dog en stærk rettighed, som kan bringes i spil: patent.  

Her er det ikke den konkrete kildekode, der beskyttes, men den tekniske funktion, der opnås med kildekoden. Dermed får virksomheder en rettighed, der:

  • er uafhængig af, om kildekoden er udarbejdet af én eller flere udviklere, er AI-genereret eller en kombination af manuelt udviklet og AI-genereret kildekode
  • er uafhængig af den konkrete kildekode, fordi det er funktionaliteten – og ikke implementeringen – der opnår beskyttelse

Vi rådgiver i øjeblikket mange virksomheder om beskyttelse af software. Vores IP-specialister – både European Patent Attorneys og advokater med speciale i immaterialret – er dybt inde i problemstillingerne og har skrevet flere artikler om emnet.

Se for eksempel: Hvordan får man patent på software?

Læs også: Grænserne for ophavsret som erstatning for softwarepatenter
Udfyld formularen og lad os kontakte dig

Når du fremsender din forespørgsel, giver du samtidig samtykke til, at Patrade A/S og Patrade Legal Advokatanpartsselskab (”Patrade”) må kontakte dig på baggrund af din forespørgsel samt sende markedsføring via e-mail og tredjepartsmedier (fx LinkedIn og Google).

Markedsføringen kan tilpasses dig ud fra dine kontaktoplysninger, samt data der indsamles på Patrades platforme, tredjepartsmedier og cookies, herunder geografiske placering, adfærd og søge- og besøgshistorik.
Ved udsendelse af e-mails benytter Patrade pixels til at måle åbninger, klik, og enhedstype. Ligesom der anvendes konverteringer på tredjepartsmedier til forbedrede målinger.

Samtykket kan til enhver tid trækkes tilbage via link i bunden af e-mailen. Du kan finde yderligere information om, hvordan Patrade behandler dine personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Læs mere om samtykket her.

Artiklens forfatter

Partner, European Patent Attorney. European Patent Litigator. Møderet for UPC

Nina Skivesen

T +45 8930 9766 · M +45 2872 2147 · nsk@patrade.dk