Skip to main content

Nyhed · 18.07.2025

Registrerede varemærker i Storbritannien - husk krav om dokumentation for brug fra 2026

Da Storbritannien trådte ud af EU i 2021, blev alle eksisterende EU-varemærker automatisk konverteret til britiske varemærker. Det betød, at rettighedshaverne uden yderligere omkostninger fik beskyttelse i Storbritannien.

Artiklen er skrevet af partner European Trademark & Design Attorney, Charlotte Rask Boddum.

Nu nærmer en vigtig frist sig for virksomheder, der ønsker at bevare disse rettigheder:
Fra 1. januar 2026 bliver det et krav, at man kan dokumentere reel brug af sit varemærke i Storbritannien, hvis man vil undgå at miste beskyttelsen.

Overgangsordningen udløber

Indtil 31. december 2025 accepteres brug i EU stadig som gyldig brug i forhold til britiske varemærker. Herefter kan kun brug i Storbritannien inden for de seneste fem år forhindre, at en registrering ophæves - for eksempel i indsigelses- eller ophævelsessager.

Derfor bør virksomheder, der ejer et konverteret britisk varemærke, allerede nu sikre, at varemærket anvendes aktivt på det britiske marked, så rettigheden kan opretholdes og håndhæves effektivt i fremtiden.

Sådan kan brug af varemærker dokumenteres

For at opretholde registreringen skal I kunne dokumentere, at varemærket reelt er blevet brugt i Storbritannien. Det kan gøres på flere måder, blandt andet ved at gemme:

  • Markedsføringsmateriale (brochurer, annoncer, kampagner på sociale medier m.m.)
  • Skærmbilleder eller udskrifter fra hjemmesider eller apps, hvor varemærket er synligt
  • Dokumentation for salg af varer eller tjenesteydelser under varemærket (for eksempel fakturaer, ordrebekræftelser eller fragtbreve)
  • Andet dateret bevis, der viser, at varemærket er aktivt anvendt i Storbritannien

Vi anbefaler, at virksomheder konsekvent gemmer dateret dokumentation, for at stå stærkt, hvis brugen skal bevises.

Er jeres varemærke stadig tidssvarende?

Hvis der er sket ændringer i selve varemærket eller i de produkter og tjenesteydelser, det bruges for, kan det være nødvendigt at opdatere eller genindgive registreringen. Da en ny registreringsproces ofte tager over 12 måneder, bør dette overvejes i god tid.

Få rådgivning i tide

For at sikre, at jeres konverterede britiske varemærker forbliver gyldige og kan håndhæves, bør I allerede nu:

  1. Sikre, at varemærkerne anvendes aktivt i Storbritannien.
  2. Indsamle og opbevare relevant, dateret dokumentation for brug.
  3. Vurdere, om varemærket eller produktporteføljen kræver en opdateret registrering.

Har I spørgsmål, eller har I brug for sparring om, hvordan I bedst dokumenterer brugen af jeres varemærker?

Kontakt os gerne - vi hjælper jer med at sikre, at jeres rettigheder forbliver beskyttede på det britiske marked.

Partner, European Trademark & Design Attorney

Charlotte Rask Boddum

T +45 8930 9793 · M +45 2895 8550 · crb@patrade-legal.dk

Udfyld formularen og lad os kontakte dig

Når du fremsender din forespørgsel, giver du samtidig samtykke til, at Patrade A/S og Patrade Legal Advokatanpartsselskab (”Patrade”) må kontakte dig på baggrund af din forespørgsel samt sende markedsføring via e-mail og tredjepartsmedier (fx LinkedIn og Google).

Markedsføringen kan tilpasses dig ud fra dine kontaktoplysninger, samt data der indsamles på Patrades platforme, tredjepartsmedier og cookies, herunder geografiske placering, adfærd og søge- og besøgshistorik.
Ved udsendelse af e-mails benytter Patrade pixels til at måle åbninger, klik, og enhedstype. Ligesom der anvendes konverteringer på tredjepartsmedier til forbedrede målinger.

Samtykket kan til enhver tid trækkes tilbage via link i bunden af e-mailen. Du kan finde yderligere information om, hvordan Patrade behandler dine personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Læs mere om samtykket her.