Artiklen er skrevet af advokatfuldmægtig Christina Merete Nielsen
I de fleste jurisdiktioner gælder nemlig et brugskrav for varemærkeregistreringer.
Hvad er brugskrav til varemærker?
Et brugskrav indebærer, at indehaveren skal gøre reel brug af sit varemærke for at opretholde rettigheden og beskyttelsen på det pågældende marked. Formålet er at sikre, at varemærkeregistre ikke blokeres af mærker, som ikke anvendes i praksis.
Specielt i jurisdiktioner som Danmark, Norge, Kina og USA spiller brug af varemærker en større rolle. Dette fordi Patent og Varemærkemyndighederne i disse lande som en del af ansøgningsprocessen undersøger om der allerede findes registreringer af det samme eller lignende navn. Hvis et registreret mærke ikke bruges, kan det derfor spærre for andres ansøgninger uden reel grund. Brugskravet skal forhindre netop dette.
Hvornår et varemærke underlægges brugspligt varierer fra jurisdiktion til jurisdiktion. Inden for EU indtræder brugskravet efter fem år fra registreringsdatoen. Hvis mærket ikke har været taget i reel brug inden for denne periode – eller hvis brugen afbrydes i en sammenhængende periode på fem år – kan registreringen blive ophævet. I så fald mister man eneretten til varemærket.
I andre jurisdiktioner indtræder brugskravet endnu tidligere. I eksempelvis Kina og Canada indtræder brugskravet allerede efter tre år. Det betyder, at indehaveren senest efter tre år skal have taget mærket i brug for at bevare rettigheden.
Hvad betyder ”brug” af et varemærke?
Brug af et varemærke handler helt konkret om, at man som indehaver bruger mærket som det er registreret. Det vil sige at indehaveren af en varemærkeregistrering i klasse 25 for tøj, sko og hovedbeklædning skal kunne dokumentere at mærket er blevet påtrykt disse varer og at varerne er blevet omsat på markedet.
Dette kan blandt andet gøres ved at indlevere:
- Markedsføringsmateriale, f.eks. produktkataloger hvori mærket fremgår
- Daterede billeder fra hjemmesider eller i apps
- Fakturaer, leasingaftaler eller lignende, der viser omsætning til kunder
Det er vigtigt, at brugen kan dokumenteres. Husk derfor at gemme relevant materiale – for eksempel screenshots med dato samt daterede fakturaer.
Kravet om brug forudsætter ikke økonomisk succes, men man skal kunne dokumentere at man har forsøgt at skabe en reel markedsandel indenfor det segment man opererer i. Der stilles derfor ikke nogen på forhånd fastsatte grænser for mængden af materialet der skal indleveres, men det samlede materiale skal understøtte at mærket reelt er genstand for brug.
Læs mere om, hvad varemærker er og hvilken konkurrencemæssig fordel, de giver dig.
Dokumentation for brug
Når brugskravet er indtrådt, kan I som ejer af varemærket blive pålagt at dokumentere brug for de varer og tjenesteydelser, som mærket er registreret for.
I de fleste lande sker det kun, hvis en tredjepart anmoder om det – typisk i forbindelse med en indsigelse, en ugyldighedssag eller en ophævelsessag.
I visse lande foretager myndighederne dog en mere aktiv kontrol. I USA vil United States Patent and Trademark Office (USPTO) rutinemæssigt kræve, at indehaveren indleverer erklæringer og dokumentation for brug på bestemte tidspunkter i registreringens levetid. Hvis dokumentationen ikke indsendes rettidigt, kan myndighederne automatisk ophæve registreringen – enten helt eller delvist.
Hvad er konsekvensen?
Hvis man kun har brugt mærket for nogle af de varer eller tjenesteydelser, det er registreret for, risikerer man at miste beskyttelsen for resten.
Et mærke, der er registreret for både tøj og sko, men kun bruges til tøj, kan for eksempel blive slettet for sko. Man bevarer dermed kun rettighederne dér, hvor mærket faktisk er i brug.
Det kan få betydning hvis man på et senere tidspunkt gerne vil udvide sortimentet under mærket til nogle af de varer man har fået slettet. I det ovenstående eksempel, ville indehaveren af registreringen for tøj ikke have en gyldig rettighed for sko, hvorfor han ikke har beskyttelse for denne del af hans forretning. Han er derfor nødt til at starte forfra med at indgive en ny ansøgning – med de omkostninger og den usikkerhed, det indebærer.
Det er også vigtigt, at mærket bruges i en form, der svarer til det registrerede. Mindre justeringer – som modernisering af skrifttype eller layout – er normalt acceptable. Men ændres mærket så meget, at det fremstår som et nyt kendetegn, tæller brugen ikke med og registreringen kan blive slettet.
Vær derfor opmærksom på, om ændringer af logo er såkaldt tidstilpasning (små ændringer over tid) eller om der er tale om en mere gennemgribende designændring.
Strategiske overvejelser for varemærkeindehavere
Brugskravet understreger, at en varemærkeret ikke er en passiv rettighed. Som indehaver bør man løbende forholde sig til:
- Om mærket faktisk anvendes i den form, det er registreret i
- For hvilke konkrete varer og tjenesteydelser det anvendes
- Om vare- og tjenestefortegnelsen fortsat afspejler den kommercielle virkelighed
Det er hensigtsmæssigt jævnligt at gennemgå sin varemærkeportefølje for at sikre, at registreringerne stemmer overens med den faktiske brug. På den måde er man bedre forberedt, hvis man mødes med et krav om dokumentation – og man reducerer risikoen for helt eller delvist at miste sine rettigheder.
Hos Patrade hjælper vi gerne med at gennemgå jeres varemærkeportefølje og sikre, at I lever op til brugskravene. Vi anbefaler, at porteføljen gennemgås minimum én gang årligt.
Du er velkommen til at kontakte en af vores varemærkespecialister, hvis du har brug for varemærkerådgivning. Vi glæder os til at høre fra dig.
