Skip to main content

Artikel · 12.01.2026

Hvordan opnår du beskyttelse af dit varemærke?

Et varemærke er et værdifuldt aktiv for enhver virksomhed, og derfor er det værd at beskytte. Men hvordan beskytter du dit varemærke, og hvad koster det? Læs med her.

Hvis du er ansvarlig for virksomhedens brand, er det vigtigt, at du har kendskab til varemærkebeskyttelse.

Hvad er varemærkebeskyttelse?

Varemærkebeskyttelse er en eneret, som opnås gennem en varemærkeregistrering og udgør en immateriel rettighed (IPR).

Hvad kan varemærkebeskyttes?

Det er muligt at beskytte alt fra firmanavne og produktnavne til logoer, slogans, lyde og farver.

Du kan læse mere om, hvad der forstås ved et varemærke i denne artikel, hvor vi bl.a. gennemgår de forskellige former for varemærker.

Hvorfor er varemærkebeskyttelse vigtig for din virksomhed?

Virksomheder lever i høj grad af deres brands – ikke kun af de mere håndgribelige aktiver som bygninger og maskiner. Kunderne køber brands, fordi brands – eller varemærker – signalerer kvalitet og sikrer genkendelighed.

Hvilke fordele giver varemærkebeskyttelse?

Med en varemærkebeskyttelse opnår du eneret til det, der kendetegner din forretning. Et registreret varemærke har en afskrækkende effekt på konkurrenterne, og hvis de alligevel forsøger at kopiere dit varemærke, så er du bedre stillet fordi du kan håndhæve din enerettighed.

Hvad koster varemærkebeskyttelse?

Prisen for et varemærke omfatter gebyrer til myndighederne samt evt. honorar til rådgivere.

Aktuelle priser for gebyrer til myndigheder:

  • Dansk varemærke i én klasse DKK 2.400
  • EU varemærke i én klasse EUR 1.000 (cirka DKK 7.500)
  • Internationalt varemærke DKK 600 til danske myndigheder for ekspedition og grundgebyr til internationale myndigheder (omfatter 3 klasser) CHF 653 (cirka 5.300)

Priserne er uden rådgivning fra en IP-rådgiver som f.eks. Patrade. Du kan altid finde de aktuelle gebyrer på Patent- og Varestyrelsen hjemmeside.  

Varemærkebeskyttelse pris – hvad påvirker prisen?

Prisen for varemærkebeskyttelse afhænger af, hvor mange lande, varemærkeregistreringen skal gælde i, samt i hvor mange kategorier (klasser), du gerne vil have varemærkebeskyttelse i.

Professionel rådgivning om varemærkebeskyttelse

Det er en god idé at få professionel rådgivning inden du kaster dig ud i at ansøge om varemærkebeskyttelse. Hos Patrade hjælper vi dagligt virksomheder med at søge om varemærkeregistrering, faktisk er vi dem, der repræsenterer flest varemærker på vegne af vores kunder – det er en fordel for dig, for det betyder, at vi har stor erfaring og viden, som vi gerne deler med dig.

Vi kan vejlede dig i, hvilke klasser, du kan søge om beskyttelse i, hvilke lande, der er relevante, ligesom vi ved nye mærker kan være med til at undersøge, om andre har taget navnet og om det overhovedet vil være muligt at registrere.

Overvågning og håndhævelse af varemærker

En varemærkeregistrering giver dig en kommerciel fordel, fordi du med registreringen har opnået en eneret til varemærket. Det betyder dog ikke, at der ikke vil være konkurrenter, der vil forsøge at misbruge varemærket.

Derfor er det vigtigt, når først registreringen er i hus, at du sørger for at overvåge varemærket systematisk og med faste intervaller.

Se her, hvordan du kan få en skræddersyet overvågning af dit varemærke.

Udover overvågning – som både kan være overvågning af dit eget, men også konkurrenters varemærker, eller en hel branche – så har vi også spidskompetencer, når det kommer til Online Brand Protection. Dette er en service, hvor vi finder og lukker falske webshops og får fjernet kopivarer og falske annoncer.

Når din varemærkerettighed bliver krænket, skal du sørge for at skride ind. En krænkelsessag kan løses på forskellige måder, både i og uden for retssalene. Ikke to sager er ens, men vi kan håndtere alle former for tvister. 

Læs mere om håndhævelse og retssager.

Få hjælp til beskyttelse af dit varemærke

Har du brug for hjælp til varemærkebeskyttelse, er du velkommen til at kontakte en af vores eksperter.

Du kan også udfylde kontaktformularen nedenfor, så sørger vi for, at du bliver ringet op af den rette ekspert. Vi er klar til at hjælpe, og vi glæder os til at høre fra dig.

Udfyld formularen og lad os kontakte dig

Når du fremsender din forespørgsel, giver du samtidig samtykke til, at Patrade A/S og Patrade Legal Advokatanpartsselskab (”Patrade”) må kontakte dig på baggrund af din forespørgsel samt sende markedsføring via e-mail og tredjepartsmedier (fx LinkedIn og Google).

Markedsføringen kan tilpasses dig ud fra dine kontaktoplysninger, samt data der indsamles på Patrades platforme, tredjepartsmedier og cookies, herunder geografiske placering, adfærd og søge- og besøgshistorik.
Ved udsendelse af e-mails benytter Patrade pixels til at måle åbninger, klik, og enhedstype. Ligesom der anvendes konverteringer på tredjepartsmedier til forbedrede målinger.

Samtykket kan til enhver tid trækkes tilbage via link i bunden af e-mailen. Du kan finde yderligere information om, hvordan Patrade behandler dine personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Læs mere om samtykket her.

FAQ om varemærkebeskyttelse

Hvad betyder varemærkebeskyttelse?

Varemærkebeskyttelse betyder, at du gennem en registrering opnår eneret til at bruge dit varemærke kommercielt. Det giver dig mulighed for at forhindre andre i at bruge identiske eller forvekslelige kendetegn.

Hvad koster varemærkebeskyttelse?

Prisen for varemærkebeskyttelse afhænger af, hvilke lande og hvor mange klasser varemærket skal registreres i. Et dansk varemærke koster fra DKK 2.400 i myndighedsgebyrer, mens EU- og internationale registreringer er dyrere.

Eksempler på kunder, vi hjælper med varemærkebeskyttelse