Skip to main content

Artikel · 22.02.2023

Hvem ejer ChatGPT’s output?

Den historisk set hurtigst fremadstormende digitale tjeneste nogensinde, ChatGPT, er efterhånden på alles læber. Og potentialet for tidsoptimering i alle mulige brancher gør værktøjet særligt interessant.

Har du brug for et testdatasæt til en ny kode, du er ved at udvikle? ChatGPT kan klare det på maks. et par minutter. Brug for copywriter-tekster til søgemaskineoptimering? ChatGPT har dig. Eller hvad med et generisk corporate-billede til din næste PowerPoint? Bare skriv motivet og temaet, og så har du et.

ChatGPT har et kæmpe potentiale for effektivisering, og det bliver givetvis allerede brugt i mange forskellige sammenhænge – både private og erhvervsmæssige.

Blot som eksempel bragte tidsskriftet, The Economist, d. 9. februar 2023 en artikel kaldet ”The battle for internet search” med manchetten ”Will the AI chatbots eat Google’s lunch?”, der omtalte den forventelige enorme betydning chatbots såsom, ChatGPT, Bard, osv. spås at få i den nærmeste fremtid, og hvordan onlinesøgninger fremover i langt højere grad vil foregå via chatbots.

Hvordan hænger ChatGPT og ophavsret sammen?

Spørgsmålet opstår derfor naturligt nok: hvem ejer det, der ”kommer ud” af ChatGPT? Eller sagt med et fremmeddansk udtryk; hvem ejer deres output?

Den mest oplagte ejendomsrettighed i denne henseende er ophavsretten, så den fokuserer denne artikel på.

Det korte svar på spørgsmålet ift. ophavsretten er: ingen ejer outputtet. I hvert fald i Danmark og det meste af verden.

Det skyldes, at der i Danmark – såvel som mange andre steder i verden, hvor dog fx Storbritannien og New Zealand er væsentlige undtagelser – ikke gives beskyttelse til computergenererede værker.

Når den selvstændigt skabende indsats og kravet om originalitet, der er hele omdrejningspunktet for ophavsretten, udføres af en genstand, dvs. et stykke software, der kører på en digital enhed, er der ingen ophavsmand at give en eneret til. Man anerkender nemlig ikke, at genstande kan eje immaterielle rettigheder.

Et af de væsentligste spørgsmål for at klarlægge evt. rettigheder er derfor, om det originale element i outputtet er skabt af ChatGPT eller af brugeren.

Beder man fx ChatGPT lave en nyhedsartikel baseret på ganske få keywords, anses brugeren næppe for at være ophavsmanden til den endelige artikel (kommer selvfølgelig an på så meget). Laver brugeren derimod nyhedsartiklen færdig selv og beder ChatGPT omskrive den som en pirat, er det meget muligt, at brugeren vil nyde ophavsretten til den endelige artikel, fordi outputtet stadigvæk, til trods for den lejlighedsvise tilføjelse af et ”arrr” og ”matey”, er et resultat af brugerens selvstændigt skabende indsats.

Meget mere at sige i den sag

Ovennævnte er kun en helt kort skitsering af udvalgte betragtninger omkring emnet, der med garanti vil blive behandlet meget mere i de kommende år.

Der er mange andre spørgsmål at hive fat i, fx i hvilket omfang chatbots’ træning, herunder webscraping, er i strid med tredjemands rettigheder, problemerne med samleværkbeskyttelse hvis outputtet er en sammensætning af flere forskellige tredjemænds originale input, om chatbots’ output kan opfylde kravet til opfindelseshøjde i relation til patentretten, for slet ikke at tale om de aftalemæssige forpligtelser og restriktioner, som OpenAI, og andre udbydere af chatbots, pålægger brugerne.

Hvordan kan jeg lovligt bruge ChatGPT i mit arbejde?

Bruger du – eller overvejer du at bruge – chatbots i dit arbejde og er i tvivl om, hvordan du står ift. rettigheder, så tøv ikke med at kontakte os.

Læs mere om ophavsret.