Hvorfor skal du håndhæve din ophavsret?
Håndhævelse af ophavsret er en vigtig del af at beskytte dine rettigheder. Det er den mest effektive måde, bl.a. fordi ophavsret ikke er sikret ved en registrering, men alene er opstået da du skabte værket. Derfor er det afgørende, at du selv reagerer, hvis nogen bruger dit værk uden tilladelse.
En advokat med speciale i ophavsret er den bedste til at håndhæve ophavsret, læs med her.
Hvordan opdager man, om ens ophavsret bliver krænket?
Det behøver hverken være svært eller overlades til tilfældigheder. Der findes værktøjer og tjenester, der kan hjælpe dig med at overvåge brugen af dit værk.
Du kan f.eks. bruge:
- Google Alerts
- Overvågningstjenester
Vi kan hjælpe dig med at opsætte en skræddersyet overvågningsløsning, så du hurtigt opdager eventuelle krænkelser.
I en tidligere artikel, har vi gennemgået fire trin til, hvordan du beskytter din ophavsret. Læs mere her: Hvordan beskytter du din ophavsret?
Hvad er forskellen på et varemærke og ophavsret?
Et varemærke er en registret rettighed, som du skal ansøge om og forny.
Ophavsret er derimod en ikke-registreret rettighed, som opstår automatisk, når du har skabt værket - forudsat at værket kan betragtes som originalt. Læs mere i vores artikel: Hvad er ophavsret?
En anden forskel er, at varemærkeretten skal fornys for stadig at gælde. Begge dele er omfattet af hver sin lov; ophavsretsloven og varemærkeloven.
Ophavsret - kort fortalt:
- Gælder indtil 70 år efter ophavsmandens død
- Kræver ingen registrering, fornyelse eller gebyrer
- Gælder automatisk, hvis værket opfylder originalitetskriteriet
Varemærke - kort fortalt:
- Skal registreres hos myndighederne, i Danmark Patent- og Varemærkestyrelsen
- Gælder i udgangspunktet i 10 år fra registreringsdato, men kan fornyes mod betaling
- Hvis det ikke fornyes, bortfalder rettighederne
Hvordan undgå du at krænke andres ophavsret?
Hvis du gerne vil bruge noget, som andre har retten til, f.eks. et billede, et stykke musik eller noget tekst, så skal du altid søge om tilladelse til at bruge det. Men hvordan kan du vide, om noget er beskyttet?
Typiske tegn på, at materiale er beskyttet af ophavsret:
- Et copyright-symbol: ©
- Tekster som: “Dette billede kan være omfattet af ophavsret”
Er du i tvivl? Så lad være med at bruge det uden at få juridisk afklaring. Du kan kontakte en af vores advokater med speciale i ophavsret og immaterialret - de er klar til at hjælpe dig.
Du kan også udfylde formularen, så matcher vi dig med den rette ekspert.