Skip to main content

Artikel · 24.06.2025

Hvornår skal du forny et patent. Og hvornår skal du lade være? Få vores guide

Det er let at undervurdere, hvor vigtig administrationen af dine patenter faktisk er.

Artiklen er skrevet af European Patent Attorney Nina Skivesen.

Patentadministration dækker over en række opgaver som arkivering og indlevering af dokumenter til patentmyndighederne, overholdelse af frister over for myndigheder, sikring af formelle oplysninger og ikke mindst et samlet overblik over det hele.

Patentadministration er blot én af de faktorer, der har betydning for at sikre dit patents gyldighed og dermed beskyttelsen af din opfindelse. Det er relevant allerede fra det øjeblik, du står med en opfindelse, du ønsker at søge patent på. Og i det øjeblik du indleverer en patentansøgning ved myndighederne, skal du være klar til at håndtere korrespondance og frister med dem.

Her kan du læse mere om patentansøgning.

Netop fordi patenter er en så stærk rettighed, er det afgørende at have fuldt styr på de administrative opgaver, særligt fornyelser. Når du har opnået patent, gælder rettigheden i op til 20 år fra ansøgningsdatoen. Det kræver dog, at du betaler en årlig fornyelsesafgift, ellers bortfalder din opnåede udelukkelsesret.

Hvorfor er det vigtigt at forny et patent?

Det kan have store konsekvenser at et patent bortfalder. For eksempel må du ikke længere markedsføre produktet som 'patenteret'. Det kan du læse mere om i denne artikel 'Lampeproducent dømt for at markedsføre lamper som patenterede efter udløb af patentet'.

Når patentet bortfalder, åbnes dit marked også op for konkurrenter. Og hvis du først lader et patent bortfalde, kan det ikke genetableres og din teknologi er dermed fri for alle andre.

Hos Patrade har vi erfarne specialister, der kan hjælpe med alle aspekter af patentadministration, så du ikke overser vigtige deadlines. Desuden kan vores rådgivere hjælpe med at vurdere, om et patent bør fornys.

Vi har samlet en liste over, hvornår det kan være en god idé at forny et patent - og hvornår det måske ikke er det.

At forny et patent eller lade det udgå – her er vores guide:

Vi anbefaler at forny patentet, hvis:

  • Du ønsker fortsat at udelukke konkurrenter fra markedet.
  • Du har licenseret dine patentrettigheder ud. Hvis du stopper med at betale fornyelsesafgiften, bortfalder licensgrundlaget.
  • Du bruger patentet aktivt i markedsføring, f.eks. som kvalitetsstempel, differentiering fra konkurrenter, branding som højteknologisk virksomhed eller i employer branding.
  • Du forventer at kunne bruge dine patentrettigheder som led i en licensaftale med en konkurrent, f.eks. ved at bytte licenser (‘bytte-bytte-købmand’).

Vi anbefaler at lade patentet udgå, hvis:

  • Du ikke længere er til stede på det geografiske marked, hvor du har patent – hverken med produktion eller afsætning.
  • Du har allerede en stærk markedsposition, og der er kun få år tilbage af patentets løbetid, så kan det være en mulighed at spare fornyelsesomkostningerne
  • Du har videreudviklet dit produkt og har opnået en nyere patentbeskyttelse.

Inden du lader et patent eller en patentansøgning bortfalde, bør du overveje, om det vil have betydning for din forretning, at en konkurrent umiddelbart efter kan træde ind på markedet med et lignende produkt.

Hvad indeholder patentadministration ellers?

En ting er fornyelse af patentet og de frister, der er forbundet med det. Noget andet er de øvrige administrative opgaver, der er forbundet med at have et eller flere patenter. Det kan du læse mere om her.

Få mere viden om patenter

Artiklens forfatter

Partner, European Patent Attorney. European Patent Litigator. Møderet for UPC

Nina Skivesen

T +45 8930 9766 · M +45 2872 2147 · nsk@patrade.dk

Udfyld formularen og lad os kontakte dig

Når du fremsender din forespørgsel, giver du samtidig samtykke til, at Patrade A/S og Patrade Legal Advokatanpartsselskab (”Patrade”) må kontakte dig på baggrund af din forespørgsel samt sende markedsføring via e-mail og tredjepartsmedier (fx LinkedIn og Google).

Markedsføringen kan tilpasses dig ud fra dine kontaktoplysninger, samt data der indsamles på Patrades platforme, tredjepartsmedier og cookies, herunder geografiske placering, adfærd og søge- og besøgshistorik.
Ved udsendelse af e-mails benytter Patrade pixels til at måle åbninger, klik, og enhedstype. Ligesom der anvendes konverteringer på tredjepartsmedier til forbedrede målinger.

Samtykket kan til enhver tid trækkes tilbage via link i bunden af e-mailen. Du kan finde yderligere information om, hvordan Patrade behandler dine personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Læs mere om samtykket her.