Artiklen er skrevet af advokatfuldmægtig Christina Merete Nielsen
Hvad siger reglerne om navngivning?
EU-forordning 1308/2013 beskytter visse traditionelle landbrugsbetegnelser som “mælk”, “ost” og “yoghurt”, og tillader kun brug af disse betegnelser for de tilsvarende animalske produkter eller under meget snævre betingelser, hvor betegnelsen beskriver en egenskab ved produktet, som f.eks. at det er ”mælkefrit”.
Formålet med reglerne er at beskytte forbrugerne mod vildledning og samtidig værne om den traditionelle landbrugssektors markedsandele ved at sikre stringente regler for brugen af disse betegnelser. Domstolene fortolker ofte forordningen bredt, så det også omfatter brugen af disse ord i kombinationer og slogans, hvis de ikke klart beskriver en egenskab ved produktet.
Læs mere om markedsføringsret.
Hvad er så problemet?
For mange forbrugere er betegnelser som “havremælk”, “vegansk ost” og “planteyoghurt” intuitive beskrivelser af produktets karakter – altså almindelige betegnelser for produkter, der funktionelt minder om mælk, ost og yoghurt, blot uden animalske ingredienser. For producenter af veganske produkter er sådanne betegnelser/navne derfor et vigtigt redskab til hurtigt og klart at kommunikere produktets anvendelse og funktion.
På en anden side, har landsbrugssektoren – særligt mejeri- og kødindustrien – en interesse i at sikre, at de traditionelle landbrugsbetegnelser ikke bliver ”kapret” til erstatningsprodukter.
Ny afgørelse i Storbritannien: Oatly mister retten til “Post Milk Generation”
I februar 2026 afsagde den Britiske Supreme Court en principiel dom i sagen mellem den svenske havredrikproducent Oatly AB og den britiske mejeriforening Dairy UK Ltd. Sagen handlede om Oatlys slogan “Post Milk Generation” som virksomheden havde ansøgt som varemærke for sine produkter.
Supreme Court fastslog, at brugen af ordet “milk” i sloganet i praksis var en anvendelse af en beskyttet mælkebetegnelse i strid med EU-forordning nr. 1308/2013 (som fortsat gælder i britisk lov efter Brexit). Domstolen fastslog, at selvom sloganet ikke bogstaveligt kaldte produktet “mælk”, så var det et udtryk, der refererede til “milk” som designations-betegnelse (en beskyttet betegnelse), og at denne form for reference ikke klart beskrev en egenskab ved produktet – fx at det var fri for mælk – og derfor var i strid med reglerne.
Som følge heraf kan Oatly ikke bruge sloganet på sine fødevarer og drikkevarer i Storbritannien.
Et marked i udvikling
Debatten om sprogbrug og navngivning i fødevaremarkedet er næppe afsluttet. Plantebaserede produkter vokser i popularitet globalt, og vi vil formentlig se, at forbrugerne i stigende grad vænner sig til betegnelser som “plant-based milk” og “meat alternatives”. Samtidig forventer vi, at mejeri- og kødindustrien fortsat vil værne om de traditionelle betegnelser – både gennem lovgivning og retssager.
Er du i tvivl om, hvorvidt dine produkter overholder navngivningsreglerne, står vi klar til at hjælpe dig.
