Landsret ophæver forbud mod scraping af boliglejedata

Artiklen er skrevet af partner advokat Jonas Rubien

Vi gennemgår her sagen fra start til slut, herunder de syv vigtigste ting, vi kan udlede af afgørelsen.

Indledning – sådan startede sagen

Ved kendelse af 22. oktober 2025 besluttede Sø- og Handelsretten at meddele et midlertidig forbud overfor vores klient, ReData A/S. Forbuddet angik løbende automatiseret indsamling af 8 datapunkter (boligareal, kvadratmeterpris, energimærke mv.) fra boliglejeannoncer på udlejningsplatformen, www.boligportal.dk.

Sø- og Handelsretten begrundede forbuddet med, at sammenstillingen af boliglejeannoncer på hjemmesiden afspejlede en beskyttet database i medfør af ophavsretslovens § 71. Herudover fandt retten, at ReData A/S ved løbende at indsamle enkelte data fra flere af disse boliglejeannoncer havde tilsidesat denne beskyttelse, idet disse data på et kvalitativt plan måtte anses for afspejlende en væsentlig investering.

Endelig bemærkede Sø- og Handelsretten, at BoligPortal A/S som indehaver af databasen havde forbeholdt sig eneretten til denne på passende vis, idet der var indsat et forbud mod tekst- og datamining i hjemmesidens data- og privatlivspolitik, der ifølge retten kunne læses af en maskine som følge af at teksten var skrevet i HTML-format.

Sagen i Østre Landsret

Sagen blev efterfølgende kæret til Østre Landsret, der ved sin kendelse 12. maj 2026 besluttede at ophæve forbuddet imod vores klient, fordi landsretten hverken fandt det bevist, at den påberåbte database nød en beskyttelse eller at vores klient havde forbrudt sig imod denne eventuelle beskyttelse under alle omstændigheder.

Østre Landsret cementerer i kendelsens præmisser ledende praksis fra EU-Domstolen om, at man som påstået rettighedshaver til en beskyttet database skal bevise, at ens database er resultatet af en væsentlig investering i egentlig databasevirksomhed (indsamling, kontrol eller præsentation) samt at den påståede krænker, har foretaget et udtræk eller genanvendelse af en væsentlig del af denne database.

Læs vores nyhedsartikel om selve afgørelsen her.

Kendelsens betydning

I sin essens giver kendelsen vigtige fortolkningsbidrag til forståelsen af hvilke betingelser og beviskrav, der pålægges en databaseindehaver, ligesom den belyser betingelserne for at statuere en krænkelse af denne særegne eneretsbeskyttelse.

Endelig – og måske særligt interessant – udtaler landsretten sig i en sidemærkning for første gang i dansk ret omkring fortolkningen af begrebet ”maskinlæsbart” i DSM-direktivets artikel 4, stk. 3, som er implementeret i den danske ophavsretslov § 11 b, stk. 2.

Hos Patrade er vi glade for udfaldet af sagen, der i vores optik ikke gør databasebeskyttelsen svagere, men blot præciserer hvilken bevisforpligtelse som databaseindehaveren er underlagt, hvilket forhåbentlig kan være med til at sikre en mere EU-konform og gennemsigtig retsstilling for fremtiden.

Databasebeskyttelsen i dansk ret

Den danske databasebeskyttelse følger af ophavsretslovens § 71, der bygger på det europæiske databasedirektiv (96/9/EF) fra 1996.

Baggrunden for databasedirektivet var EU-Kommissionens ønske om at stimulere og beskytte rettighedshavernes investeringer i at skabe moderne informationslagrings- og informationssøgningssystemer, altså strukturerede måder at indsamle og kontrollere oplysninger, med henblik på efterfølgende at præsentere disse for et givent publikum som en egentlig database.

Databasedirektivet beskytter databaser på to måder:

• For det første kan en database være ophavsretligt beskyttet, hvis udvælgelsen eller opbygningen af indholdet er udtryk for en original og selvstændigt skabende indsats.
• For det andet kan en database være beskyttet efter den særlige databasebeskyttelse, selv om den ikke opfylder ophavsrettens originalitetskrav. Det kræver, at der er foretaget en væsentlig investering i at indsamle, kontrollere eller præsentere databasens indhold.

Den sidstnævntes beskyttelsesform kaldes også for sui generis-retten (red: latin for at noget er i en klasse for sag). Denne beskyttelse afspejler en helt særegen eneret som adskiller sig væsentligt fra den traditionelle ophavsret, idet den ikke beskytter et kreativt fænomen som sådan, men derimod den af databaseindehaveren afholdte ”væsentlige investering”.

Denne form for databasebeskyttelse er ret unik for EU, fordi mange andre lande bevidst har fravalgt at beskytte kompilerede data og informationer, til fordel for at henholde sig til den traditionelle værksbeskyttelse i ophavsretten.

Det er meget vigtigt at understrege, at databasebeskyttelsesreglerne ikke beskytter de enkelte data og informationer selvstændigt. Sådanne objektive kendsgerninger og rene fakta er nemlig ikke underlagt immaterialretlig beskyttelse. 

Der er gennem tiden afsagt en del domme og kendelser vedrørende påberåbt databasebeskyttelse (sui generis) i dansk ret, hvor den overvejende del af disse sager har været ført hos Sø- og Handelsretten, der har haft en lempelig praksis for hvornår der kan statueres en databasebeskyttelse i medfør af ophavsretslovens § 71.

Du kan læse mere om ophavsret her. 

Indsamling af data via text- og datamining 

Text- og datamining beskriver den proces det er, at man som bruger af automatiserede teknikker indsamler og analyserer store mængder tekst, data eller andet digitalt materiale for at finde mønstre, sammenhænge, tendenser eller ny viden.

Teknologien med at indsamle store mængder informationer på en automatiseret måde bruges særligt inden for den videnskabelige forskning (f.eks. biomedicinsk eller klimamæssig forskning). Herudover bruges teknologien også bredt af både private og offentlige aktører til at analysere store datamængder på tværs af forskellige samfundsområder og til en række formål. Dette omfatter blandt andet offentlige serviceydelser, komplekse forretningsbeslutninger samt udvikling af nye applikationer og teknologier.

Et eksempel herpå er inden for rejsebranchen, hvor flere aktører indsamler priser på flyrejser og hotelovernatninger for at give brugeren af hjemmesiden et let overblik over hvor hun finder sin sommerferierejse til den billigste pris.

Tvisten i den konkrete sag

BoligPortal A/S anlagde forbudssagen imod ReData A/S, med henblik på at pålægge denne straks at standse enhver form for indsamling af data fra hjemmesiden www.boligportal.dk, ligesom BoligPortal A/S anmodede retten om at pålægge ReData A/S ikke at anvende tidligere indsamlede data i dennes analyseprodukter.

ReData A/S gjorde gældende, at indsamlingen af de anfægtede datapunkter skete fra en offentlig tilgængelig hjemmeside, der ikke kan kvalificeres som en database i lovens forstand, ligesom hjemmesidens robots.txt. og metatags alle tillod indeksering og brug af data på indsamlingstidspunktet.

Sagens omdrejningspunkt var herefter:

• Havde BoligPortal A/S sandsynliggjort eller godtgjort, at hjemmesiden boligportal.dk udgør en retligt beskyttet database i medfør af ophavsretslovens § 71 (databasedirektivets artikel 7)?

• Udgjorde ReData A/S’ automatiserede indsamling af 8 datapunkter fra boligannoncerne på boligportal.dk et retsstridigt indgreb i denne eventuelle beskyttelse?

• Havde BoligPortal A/S sandsynliggjort eller godtgjort, at have taget et udtrykkeligt og passende forbehold i medfør af ophavsretslovens § 11 b, stk. 2 og DSM-direktivets artikel 4, stk. 3.

Østre Landsret besvarede samtlige disse spørgsmål benægtende og gav ReData A/S fuldt medhold, fordi man fra rettens side indledningsvist satte scenen for databasebeskyttelsens indhold i medfør af flere tungtvejende EU-domme for efterfølgende at forholde sig til den konkrete bevisførelse i sagen.

Hvad kan vi udlede af afgørelsen?

Kendelsen fra Østre Landsret er interessant af en række årsager. I den forbindelse er det særligt interessant at hæfte sig ved følgende take aways:  

1. Hvis en konkret adfærd i form af automatiseret indsamling af data fra en hjemmeside er lovlig i medfør af databasebeskyttelsesreglerne, kan markedsføringslovens generalklausul i § 3, stk. 1 ikke medføre et andet resultat.
2. Databasebeskyttelse (sui generis) kræver konkret dokumentation for en væsentlig investering i indsamling, kontrol og/eller præsentation af data i en egentlig database. Bevis for, at man har en stor IT-afdeling, at man har en stor omsætning, eller at man skaber eller behandler store mængder af data som led i ens virksomhed er ikke bevis for at man nyder en databasebeskyttelse.
3. En databasebeskyttelse varer i 15 år regnet fra udgangen af det år, hvor arbejdet blev fremstillet. En ny investering giver ikke automatisk hele det gamle datagrundlag ny beskyttelse. Det afhænger af, om investeringen har skabt en ny database, eller om den reelt er en væsentlig opdatering af den eksisterende database.
4. En krænkelse af databasebeskyttelsen (sui generis) kræver, at rettighedshaveren kan bevise, at modparten har foretaget et væsentlig udtræk og genanvendelse af denne vurderet enten kvantitativt eller kvalitativt.
5. Ved krænkelsesvurderingen i punkt 4 skal der efter C-545/07 (Apis-Hristovich EOOD) først fastlægges en afgrænset ”reference-database”, som væsentligheden vurderes i forhold til. Det kan være den samlede database, men hvis databasen er opdelt i moduler, kan det relevante modul være referencegrundlaget. Er modulet i sig selv beskyttet, vurderes væsentligheden i forhold til modulet; ellers sker vurderingen i forhold til den samlede database. Dette har stor betydning for, om et udtræk eller en genanvendelse angår en væsentlig del af databasens indhold. Er der kun udtrukket enkelte datapunkter fra en samlet database må det kræves, at det kan bevises at disse enkelte datapunkter i sig selv er udtryk for en kvalitativt væsentlig investering. Afgrænses databasen derimod til et modul, bliver det samtidig vanskeligere at dokumentere en selvstændig databasebeskyttelse for modulet, fordi beviset for at der er foretaget en væsentlig investering skal knytte sig til netop dette modul, og ikke den samlede database.
6. Efter C-762/19 (CV-Online Latvia) skal det derudover vurderes, om udtrækket eller genanvendelsen skader databaseindehaverens investering i indsamling, kontrol eller præsentation af databasens indhold ved at skabe en risiko for, at investeringen ikke kan afskrives gennem normal udnyttelse af den pågældende database. Det indebærer, at ikke enhver indsamling eller brug af hele eller væsentlige dele af en database udgør en krænkelse.
7. Automatisk udtræk og genanvendelse af data fra en offentligt tilgængelig database i forbindelse med tekst- og datamining er lovlig, medmindre databaseindehaveren har forbeholdt sig sine rettigheder på en maskinlæsbar måde. Østre Landsret præciserer her, at et forbehold mod tekst- og datamining (ophavsretslovens § 11 b, stk. 2) ikke er ”maskinlæsbart” hvis det bare kan ”læses” af en maskine. Det skal også kunne findes, forstås og anvendes automatisk af en maskine. Det betyder, at forbeholdet skal være udformet på en måde, så de automatiske systemer, der normalt bruges til scraping, kan opfange forbeholdet og derefter undlade at bruge indholdet. Forbeholdet skal med andre ord være ”maskin-handlingsbart”. Det er ikke nok, at der står et forbud i en almindelig ”menneskeligt læsbar” tekst på hjemmesiden.

Afsluttende bemærkninger

Det er vores opfattelse, at kendelsen fra Østre Landsret er helt i overensstemmelse med den retsstilling, som EU-Domstolen ved flere lejligheder har præciseret for de nationale domstole.   

Vi betragter afgørelsen som et udtryk for en skærpelse af, hvornår betingelserne for at opnå en databasebeskyttelse og krænkelse af en databasebeskyttelse er opfyldt i dansk ret. Med sine præmisser indskærper Landsretten den vurdering, som domstolene skal foretage i en sådan grad, så der med rette kan stilles spørgsmål ved, om den praksis som har været udviklet i Sø- og Handelsretten kan opretholdes.

Hvad skal databaseindehavere være opmærksomme på for at undgå scraping?

Kendelsen er en vigtig påmindelse om, at hvis du som databaseindehaver ønsker at sikre dig en eneret til din database, skal du være opmærksom på løbende at sikre dig bevis for den væsentlige investering du foretager som led i din indsamling, kontrol og præsentation af data.

Samtidig skal du være opmærksom på, at en senere håndhævelse af databasebeskyttelsen kræver, at du har taget et passende og udtrykkeligt forbehold i medfør af ophavsretslovens § 11 b.

Hvad der reelt kræves for, at et forbehold opfylder betingelserne i ophavsretslovens § 11 b, stk. 2 afklares dog først endeligt, når EU-Domstolen har haft lejlighed til at forholde sig til det i en præjudiciel afgørelse. Men indtil da kan det negativt afgrænses til, at det i hvert fald ikke er tilstrækkeligt blot at indlejre dette i almindeligt sprog i hjemmesidens HTML.

Har du spørgsmål til betydningen af afgørelsen for så vidt angår din egen indsamling af data fra tredjemand; eller hvis du vil vide hvordan du kan optimere chancerne for at håndhæve en databaseretlig beskyttelse, må du endelig ikke tøve med at kontakte os.