Indlægget er skrevet af advokat Christoffer Lindhardt Larsen
De juridiske aspekter vedrørende IP-rettigheder i metaverset er under konstant udvikling, og er stadig i sit tidlige stadie. Mange IP-kontorer såvel som national lovgivning er endnu ikke opdateret til at omfatte disse nye platforme og nye former for brug af rettigheder. Enkelte har som en begyndelse anerkendt, at den nuværende beskyttelse for ”klassiske” IP-rettigheder ikke yder tilstrækkelig beskyttelse for IP-rettigheder i metaverset, herunder NFT’er.
Læs også denne artikel, hvor vi giver gode råd om beskyttelse af varemærker og design i metaverse.
Hvordan skal man som IP-rettighedshaver agere i metaverse?
Nylige retssager samt opdateringer til IP-kontorers guidelines giver dog en vis vejledning til, hvordan man som IP-rettighedshaver skal agere, hvis man er aktiv og markedsfører sig i metaverset, eller hvor rettigheder krænkes, uden at IP-rettighedshaveren selv er til stede i metaverset.
Som følge af den – foreløbige – manglende retspraksis til at agere som vejledning og præcedens, gennemgår IP-rettighedshavere, advokater, domstolene og IP-kontorer nøje de få afgørelser, der på globalt plan afsiges på området eller vedrørende relaterede spørgsmål. Metaversernes globale tilstedeværelse og tilgængelighed medfører, at hvor national lovgivning kan være forskellig, så vil faktum og tvistepunkterne i sagerne ofte være identiske.
Den 21. juni, 2022, afsagde en domstol i Istanbul, Tyrkiet et midlertidigt forbud vedrørende en NFT. Tvisten vedrørte fysisk samt digital krænkelse af et portræt af en kendt afdød tyrkisk kunstner, Cem Karaca. Portrættet var sat til salg på den populære NFT markedsplads OpenSea. Retten fandt, at handlingen at sætte portrættet til salg i form af en NFT udgjorde en mulig krænkelse af gældende lovgivning i Tyrkiet.
Denne vurdering var i overensstemmelse med rapporten udarbejdet af den af retten udpegede sagkyndige. Som følge heraf pålagde retten et midlertidigt forbud mod salget af portrættet, herunder i form af en NFT. Derudover blokerede retten adgangen til krænkende tyrkiske hjemmesider. Sagen er fortsat under behandling, og afventer endelig afgørelse. Det er derfor endnu uvist, om det midlertidige forbud opretholdes.
Et andet og tilsvarende vigtigt spørgsmål er, hvorvidt det midlertidige forbud kan håndhæves i metaverset, og hvorvidt forbuddet kan håndhævelse på/imod OpeanSea, et selskab baseret i USA.
Uanset muligheden for efterfølgende håndhævelse, og den endelige dom i retssagen, så viser afgørelsen, at den nuværende lovgivning kan anvendes på NFT’er og aktivitet i metaverset, om end der fortsat er mange udfordringer og usikkerheder.
Håndhævelse af IP-rettigheder i metaverset
I modsætning til megen national lovgivning, har visse IP-kontorer opdateret deres guidelines til at omfatte flere af de nye juridiske aspekter affødt af metaverset, NFT’er og relaterede emner. Som et eksempel fastslår EUIPO guidelines at beskyttelse i EU for varemærker eller design til brug i metaverset forudsætter korrekt klassificering af ansøgningen.
Som tilfældet er med de ”klassiske” IP-rettigheder risikerer rettighedshavere at fortabe deres ret til at påtale krænkelser, herunder også i metaverset, hvis man forholder sig passiv.
Vi anbefaler, at man som rettighedshaver vurderer behovet for beskyttelse i metaverset, herunder for NFT’er, når nye rettigheder ansøges, samt at man foretager en gennemgang af sin eksisterende IP-portefølje for at sikre, at man er tilstrækkeligt beskyttet for egen samt mod krænkende brug i metaverset.
