Artiklens forfatter er patentkonsulent Maria Laini.
I min tidligere artikel kom jeg kort ind på vigtigheden af at inkludere klare og tydelige formuleringer i dine patentansøgninger, da de udgør en opskrift, som en fagperson skal kunne implementere. At være for uklar eller upræcis kan koste dig patentet, enten under undersøgelsen eller efter udstedelsen.
Mens en patentrådgivers rolle er afgørende for at minimere risikoen for indsigelser om klarhed og tilstrækkelighed, mener jeg også, at ansøgeren (kunden, som arbejder sammen med patentrådgiveren), kan have stor gavn af nogle gode råd til udarbejdelsen af patentansøgninger. Det gælder især ved meget komplekse teknologier.
Vi kan vel bare slå det op i ordbogen?
Hvert teknologiområde har sin egen tekniske jargon, som uundgåeligt spiller en rolle i udarbejdelsen af patentet, ikke mindst i dialogen mellem patentrådgiver og opfinder.
Som patentrådgivere er det vores levebrød at matche tekniske termer med den rette kontekst og vurdere, om et givent ordvalg overhovedet er nødvendigt. Og hvis det er nødvendigt: Er det da tilstrækkelig klart, eller kræver det en supplerende forklaring. Typiske spørgsmål, vi stiller os selv, er:
- Er dette tekniske udtryk passende for patentkravet?
- Er dette tekniske udtryk egnet til at beskrive opfindelsen?
- Skal det beholdes i kravet, med en passende beskrivelse i "lægmandstermer" som backup?
- Bør udtrykket, for klarhedens skyld, helt undgås?
Et problem, jeg ofte støder på - især inden for meget komplekse teknologier - er, at terminologi, som for opfinderen (eller ansøgeren) virker helt ligetil, i praksis kan tolkes forskelligt af forskellige personer, selv blandt tekniske eksperter inden for samme felt.
Særligt i nye og hastigt udviklende teknologier kan et givent udtryk sjældent anvendes entydigt til kun at dække én betydning. Der kan endda være uenighed i det videnskabelige miljø om, hvordan et bestemt begreb bør bruges, især når det betegner noget nyt eller relativt nyt.
Derudover kan den tekniske terminologi i et fagområde ændre sig over tid, og disse ændringer bør tages i betragtning, når man udarbejder en patentansøgning.
Tænk for eksempel på ordet "båndbredde". Dette ord har forskellige betydninger, afhængigt af hvilket teknisk område det bruges i (1). I databehandling angiver udtrykket "båndbredde" den maksimale hastighed for dataoverførsel over et givent bånd, men inden for signalbehandling angiver det et frekvensområde for et signal (1). Hvis vi udarbejder en ansøgning vedrørende en opfindelse, der udelukkende er inden for computer science (datalogi), der ikke har noget at gøre med signalbehandlingsapplikationer, kan ordet båndbredde potentielt blive anset som værende indlysende. Det er dog ikke ualmindeligt at have opfindelser, der falder inden for både datalogi og signalbehandling. I disse tilfælde kan ordets betydning i stedet blive tvetydigt.
Computer science er et interessant felt at se på, når det kommer til tvetydig teknisk jargon, fordi det er et felt, hvor vi kan observere en ekstremt hurtig udvikling af flere ordlister og open source-kodebiblioteker, efterhånden som flere og flere softwareingeniører og dataloger deler deres viden online. Jeg husker stadig mange lange eftermiddage brugt på Stack Overflow, da jeg studerede C++ og Python på universitetet, og jeg kan helt sikkert sige, at jeg har et par "hvad betyder X i programmeringssprog"-spørgsmål i min søgehistorik.
Dette fænomen kan skærpe problemet med terminologiens tvetydighed, da forskellige mennesker ville udvikle deres egen tekniske ordbog uafhængigt af hinanden på en måde, der er temmelig decentraliseret og med et relativt fladt hierarki. Denne problemstilling bliver yderligere skærpet i tværfaglige samarbejder, hvor eksperter fra forskellige felter mødes og opdager, at de bruger det samme begreb til at beskrive helt forskellige ting.
I denne artikel (2) fra 2014 er der en interessant analyse af dette emne og en redegørelse for, hvordan nye ord hurtigt kan udvikle sig inden for datalogi. Et interessant eksempel frem for alt er udtrykket "læringsobjekt". Et uddrag fra artiklen sporer historien om betydningen af dette udtryk således:
“A range of definitions exist as to what exactly a learning object is, the Learning Technology Standards Committee (LTSC, 2000) suggests that a learning object is “any entity digital or non-digital, which can be used, re-used or referenced during technology supported learning”, The Learning Objects Network (LON, 2002) suggests that they are “stand-alone ‘chunks’ of information that have value. Examples include a textbook; an appendix in another book; a map; a graphic; an interactive application; an online video; a wiring diagram; a simulation; and so on”; Such definitions are exceptionally broad and could almost be referring to anything. Wiley (2002, p.6) suggests a more useful definition of “any digital resource that can be reused to support learning.”
Jeg finder artiklen virkelig interessant, da den beskriver, hvordan betydningen af et udtryk som "objekt" eller "metadata" har udviklet sig gennem forskning, og hvordan forslag til definitioner af disse udtryk opstår, blandt forskellige forskningsorganer eller individuelle akademikere. Disse definitioner bliver ikke altid (med det samme) samlet til én, hvilket kan forårsage væsentlige misforståelser.
Selvom denne artikel nu er temmelig "gammel", mener jeg, at den beskriver et problem, der stadig eksisterer og ikke bør undervurderes, når man udarbejder patentansøgninger. Vi ved måske nu, hvad et "objekt" er i programmeringssprog, men vi er nødt til at medregne lignende problemer i forbindelse med nye, emergerende elementer af programmering og datalogi generelt.
Patentkrav: Beskriv alt, der virker
Et andet problem, der kan opstå, handler om et ords grad af specificitet. Forestil dig for eksempel et udkast til et patentkrav, der omhandler et computerprogram, som bruger et kunstigt neuralt netværk (ANN) til at udføre en opgave. Udtrykket ANN dækker over mange forskellige teknikker, og opfinderen vil måske præsentere et eller to eksempler for sin patentrådgiver.
I sådanne tilfælde kan det være uhensigtsmæssigt at begrænse kravene til en meget specifik type ANN, hvis mange andre arkitekturer fungerer på samme måde og opnår det samme resultat. Omvendt kan det være risikabelt at formulere sig alt for bredt og forsøge at dække alle ANN-varianter, da nogle, måske endda mange, slet ikke vil være egnede til at udføre den pågældende opgave korrekt.
Tillad mig igen at bruge en bageanalogi: Hvis du er opfinderen af pizzadej, og du udarbejder din patentansøgning om pizzadej, skal du oplyse, at du bruger gær, da det er en grundlæggende ingrediens. Hvis du ikke gør det, beskriver du ikke din opskrift på pizzadej tilstrækkeligt nok, og en sagsbehandler vil indvende, at en udlært bager, der læser opskriften, på tragisk vis kan ende med et stykke fladbrød. Selv hvis sagsbehandleren overser denne detalje under behandlingen og udsteder et patent, kan der være en bagerkonkurrent, der har betalt en patentkonsulent for at overvåge patentansøgninger rettet mod bagværk. Denne bager kan finde dit patent og give patentmyndigheden besked om, at din opskrift ikke virker. Dette kan koste dig patentet, hvis du ikke har nogen beskrivelse eller omtale af ordet "gær" i kravene eller i beskrivelsen af patentet.
Desuden kan du ikke rigtig hævde et generisk hævemiddel i stedet for gær, da det at putte bagepulver i dit mel ikke vil producere en pizzadej (eller i hvert fald ikke en dej efter italienske standarder). Af denne grund ville ordet "gær" være mere passende end "hævemiddel".
Du behøver dog ikke begrænse dit pizzakrav til tørgær, frisk gær eller surdejsgær, da de alle fungerer for pizza.
Et mere teknisk eksempel vedrører forskellen mellem ordene "fluid" og "gas". Det er veletableret, at disse ord betyder forskellige ting, og at en gas er en fluid, men ikke alle fluider er gasser. Ordet "fluid" kan dog bruges af en opfinder eller en distraheret patentkonsulent til at beskrive en proces, der faktisk udelukkende fungerer med gas og ikke med fluider generelt. Det kan være let at overse – og det bør det ikke være, under udarbejdelsen af ansøgningen.
Hvis du forsøger at overføre dette eksempel til mere komplekse teknologier, bør det stå klart, hvordan god dialog mellem patentrådgiver og opfinder er afgørende for, at disse vigtige detaljer sidder lige i skabet og i sidste ende udgør en skudsikker patentansøgning.
Referencer
(1) https://en.wikipedia.org/wiki/Bandwidth
(2) Gordon, Damian; Lawless, Deirdre; and Gordon, Claire (2014) "Speak Clearly, If You Speak at All; Carve Every Word Before You Let It Fall: Problems of Ambiguous Terminology in eLearning System Development," Irish Journal of Academic Practice: Vol. 3: Iss. 1, Article 9.
doi:10.21427/D7S42G
Available at: https://arrow.tudublin.ie/ijap/vol3/iss1/9/
