Influencer marketing er kommet for at blive. De fleste virksomheder har i dag fundet ud af, at markedsføring ved hjælp af influencere giver utrolig god kommerciel mening og kan være et værdifuldt boost for virksomheden til at nå sin målgruppe. En influencer er en offentlig person, som ved hjælp af de sociale medier har opbygget en gruppe ”følgere”, der følger med i personens liv. Særligt platforme som YouTube og Instagram er populære blandt influencere og virksomheder betaler ofte et stort beløb for, at en influencer lægger opslag eller stories op med en reklame for virksomhedens produkter.
Forbrugerombudsmanden holder øje
Det fremgår af markedsføringslovens § 6 stk. 4, at erhvervsdrivende klart skal oplyse den kommercielle hensigt med enhver form for handelspraksis, herunder reklame. Bestemmelsen har til sigte, at en reklame altid skal kunne identificeres som sådan, og at skjult reklame forhindres. Det betyder, at alle influencere tydeligt skal angive, hvis et opslag indeholder reklame. Forbrugerombudsmanden har udgivet flere vejledninger med gode råd til influencere om, hvad de kan gøre, for at undgå skjult reklame.
Reklame skal angives i starten af opslaget
De største influencere i Danmark er generelt gode til at overholde lovgivningen og nogle er sågar tydeligere med deres annoncering end hvad reglerne tilskriver
Men der er en stor gruppe af influencere med færre end 100.000 følgere, som ikke i tilstrækkelig grad er opmærksomme på, at forbrugere allerede fra det øjeblik de ser budskabet, skal vide, at det er reklame. Helt konkret betyder det, at beskeden om annoncering ikke skal komme til sidst eller inde i selve teksten. Løsningen er at skrive ”annonce” eller ”reklame” som det første i hvert opslag.
Vi fraråder også at anvende betegnelsen ”sponsoreret” ved et opslag, fordi den beskrivelse ikke altid er tilstrækkelig på sociale medier. Forbrugerombudsmanden har heller ikke godkendt betegnelsen ”betalt partnerskab”.
Virksomheder og influencere der har børn og unge som målgruppe, bør være særligt opmærksomme på, at markedsføringslovens regler overholdes. Jo yngre målgruppen er, desto mere skærpes kravene.
Virksomheder har ansvaret når de henvender sig til influenceren
Vi opfordrer både virksomheder og influencere til at indgå en gyldig kontrakt eller samarbejdsaftale, som tydeligt angiver detaljerne for samarbejdet og forventninger til begge parter. Særligt virksomhederne bør sikre sig bedst muligt kontraktuelt.
Nogle virksomheder vælger uopfordret at sende gratis produkter til influencere, i håb om, at de vil omtale produkterne positivt. I sådan et tilfælde vil virksomheden have et ansvar for at influenceren overholder markedsføringsloven
Ved den seneste revision af markedsføringsloven tilføjede man bestemmelsen ”kommerciel hensigt” der betyder, at ansvarsområdet for virksomheder er blevet udvidet. De virksomheder der hyrer influencere har altså et medansvar for, at den gældende lovgivning overholdes.
Film – og musikbranchen halter efter
Det er også virksomheden der har det juridiske ansvar, når de inviterer influencere til events som koncerter eller premierer. I de tilfælde ligger den kommercielle hensigt nemlig hos virksomheden, da formålet med invitationen anses at være, at influenceren omtaler koncerten eller filmen. Virksomheden bør derfor, for at undgå juridisk ansvar, gøre hvad de kan for at informere de inviterede influencere om reglerne for skjult reklame på sociale medier.
I mange år har filmbranchen benyttet sig af ”product placement”, hvor virksomheder kommercielt har profiteret af, at deres produkt blive vist i filmsekvensen. Det kunne f.eks. være, at skuespilleren Daniel Craig nyder en Heineken i en James Bond-film eller at musikeren Christopher kører Mercedes-Benz i en musikvideo.
Product placement er også omfattet af reglerne om skjult reklame. Film- og produktionsselskaber er ofte ikke tilstrækkeligt opmærksomme på kravene til tydeliggørelse ved annonceringen.
Læs også: