Sagen vedrørte, om betingelserne i retsplejelovens kapitel 40 for at meddele midlertidigt forbud og påbud mod Viatris var opfyldt som følge af, at denne i Danmark har udbudt, bragt i omsætning, markedsført og anvendt det generiske lægemiddel Sorafenib ”Mylan”, som er et middel til immunterapi (enzymhæmmer).
Viatris havde under sagen rejst spørgsmål om gyldigheden af stridspatentet med prioritet fra den 3. december 2001. Vitaris havde ikke bestridt at krænke stridspatentet, såfremt dette var gyldigt. Sagens hovedspørgsmål var derfor, om det var sandsynliggjort, at Bayer Healthcare LLC og Bayer A/S (”Bayer”) havde de rettigheder i henhold til dansk patent, som påståedes krænket.
Gyldighedsindsigelserne angik stridspatentets prioritet samt utilladelig udvidelse eller manglende basis i forhold til stamansøgningen, jf. patentlovens § 13, hvorefter en ansøgning om patent ikke må ændres således, at patentet søges på noget, som ikke fremgik af ansøgningen, da denne blev indleveret.
Få at vide, hvad der skal til for at få et patent.
Spørgsmålet om prioritet beroede navnlig på en bedømmelse af Viatris’ indsigelse om, at Bayer ikke havde dokumenteret, at prioriteten var overdraget fra de i stridspatentet angivne opfindere til Bayer. Retten fandt, at Bayer havde sandsynliggjort, at prioriteten var overdraget fra de i stridspatentet angivne opfindere til Bayer, uanset at Bayer ikke havde fremlagt ansættelseskontrakter for alle 18 opfindere. Retten lagde vægt på en erklæring fra Bayers advokat samt ansættelseskontrakternes ordlyd.
Grundlaget for bedømmelsen af spørgsmålet om basis er ifølge fast praksis ved EPO, om fagmanden direkte og utvetydigt, implicit eller eksplicit ud fra en helhedsvurdering af den indleverede ansøgning, kan udlede det, som fremgår af det endeligt ansøgte/udstedte patent. Retten fandt det ikke godtgjort, at stridspatentet savnede basis i den indleverede ansøgning.
Spørgsmålet var desuden, om Viatris havde godtgjort, at stridspatentet var ugyldigt pga. manglende nyhed. Et nyhedsmodhold er kun nyhedsskadeligt, hvis samtlige træk i patentkravet kan udledes direkte og utvetydigt af modholdet. Retten fandt det ikke godtgjort, at patentet var ugyldigt pga. manglende nyhed i forhold de modhold, som Viatris havde fremdraget i sagen.
Se her, hvordan patentansøgning foregår.
Det var endelig rettens opfattelse, at Viatris ikke havde godtgjort, at stridspatentet savnede opfindelseshøjde. Bayer havde således sandsynliggjort, at de havde de rettigheder som påberåbtes i henhold til stridspatentet. Idet Bayers mulighed for at opnå sin ret ville forspildes, hvis Bayer skulle afvente tvistens retlige afgørelse, var betingelserne i retsplejelovens § 413 for at meddele forbud og påbud opfyldt.
Vores kommentarer
Ligesom kendelsen i sagen mellem Novozymes og Danisco, illustrerer denne kendelse, at Sø- og Handelsretten er indstillet på at foretage en relativt tilbundsgående prøvelse af gyldighederne af de stridsrettigheder, der påberåbes i sager om midlertidige forbud og påbud vedrørende krænkelse af patenter, uanset det klare udgangspunkt om, at rettighederne skal anses for gyldige.
Modsat den foregående sag lykkedes det dog ikke for den sagsøgte part Viatris at fremlægge tilstrækkelig klar dokumentation for den påståede ugyldighed. Og eftersom det ikke var bestridt, at der forelå en krænkelse, såfremt Bayers patent fandtes at være gyldigt, blev anmodningen om forbud og påbud imødekommet.
Artiklens forfatter er advokat (H) Mikkel Kleis.
