Af Mikkel Kleis, Partner og advokat (H)
Sagen vedrørte navnlig spørgsmålet om sagsøgeren Reza Khanis ophavsret til musikværket ”Nede Mette” samt ret til tilhørende KODA-indtægter. Musikværket blev i 2012 skabt i to versioner (”version 2012A” og ”version 2012B”) af Reza Khani og Besmir Ismaili og i 2016 blev ”version 2016” udgivet.
Klik her, hvis du vil vide hvad ophavsret er.
Af syn- og skønserklæringen, som blev indhentet i sagen, fremgik det bl.a., at der var en række nære lighedspunkter mellem værkerne fra 2012 og 2016, som kun i begrænset grad opvejede forskellene på dem. Det blev på baggrund af de afgivne skønserklæringer lagt til grund, at musikværket i de to versioner havde værkshøjde og dermed var ophavsretligt beskyttet. Reza Khani havde således ophavsret til musikværket i de to versioner, jf. ophavsretslovens § 1.
Hvad kan man beskytte med en designrettighed?
Reza Khani havde som ophavsmand eneret til værket, hvorfor enhver råden over musikværket ”Nede Mette” version 2012A og 2012B krævede en tilladelse fra ham. Retten lagde på baggrund af partsforklaringerne til grund, at Besmir Ismaili ikke havde opnået en sådan tilladelse.
Spørgsmålet var herefter, om den udgivne ”version 2016” kunne anses for en bearbejdelse i henhold til ophavsretslovens § 4, stk. 1. Efter skønserklæringerne, lagde retten til grund, at 2016-udgaven af ”Nede Mette” fremstod som en bearbejdelse af de ophavsretlige beskyttede 2012-udgaver. Ophavsretten til denne 2016-version tilkom Besmir Ismaili og Henrik Blak, som ikke var part i sagen. Udgivelsen af den bearbejdede udgave af musikværket var sket uden at der havde foreligget en tilladelse hertil fra Reza Khani, og Besmir Ismaili havde på denne baggrund krænket Reza Khanis ophavsret til 2012-udgaverne.
Reza Khani havde imidlertid ikke nedlagt påstand om, at han havde et økonomisk krav i form af vederlag og erstatning mod Besmir Ismaili, jf. ophavsretslovens § 83, men at han skulle tildeles en andel på 33,33% af ophavsrettighederne og en tilsvarende andel, af KODA-indtægterne til 2016-udgaven af ”Nede Mette”. Som disse påstande var formuleret, kunne de ikke imødekommes. Besmir Ismaili blev således frifundet.
Vores kommentarer
Dommen understreger den klare regel om, at der altid skal indhentes en tilladelse fra ophavsmanden, når der gøres brug af et ophavsretligt beskyttet originalværk, og brugens omfang er mere end minimal.
Dommen understreger dog også vigtigheden af at formulere sine påstande helt præcist, så de ”holder i retten”, da uklare påstande kan medføre, at man taber sagen, selvom man har fået ret i, at der er sket en krænkelse af den påberåbte rettighed.
