Af advokat (H) Mikkel Kleis
Sagens omdrejningspunkt er Berlingskes artikel af den 18. maj 2019 med titlen ”Ondskaben i Danmark”, som indeholdt en tegning, der bl.a. forestillede Den Lille Havfrue med et zombie-lignende ansigt. Derudover omhandler sagen Berlingskes artikel af den 22. april 2020 vedrørende frygten for coronasmitte of politisk observans, hvor et fotografi af Den Lille Havfrue med mundbind indgik.
I den tidligere instans havde landsretten fundet, at tegningen udgjorde en bearbejdelse af Den Lille Havfrue, hvorfor tegningen ikke var et selvstændigt værk. Landsretten fandt desuden, at fotografiet heller ikke var et selvstændigt værk. Endelig fandt landsretten, at brugen af Den Lille Havfrue i tegningen og i fotografiet ikke var omfattet af en ulovbestemt regel om, at brug af ophavsretligt beskyttede værker er tilladt, når brugen har en karikatur-/parodilignende karakter. Landsretten dømte på den baggrund Berlingske til at betale vederlag og godtgørelse på i alt 300.000 kr. til Edvard Eriksens arvinger.
Gå til vores side: Hvad er ophavsret?
Parodiundtagelsen
Højesteret fastslog, at der gælder et parodiprincip i dansk ophavsret, uanset at dette princip ikke fremgår af ophavsretsloven. Princippet hviler på en fast dansk og fællesnordisk tradition med støtte i forarbejderne til ophavsretsloven og retspraksis. Højesteret fastslog også, at parodier vil kunne betragtes som selvstændige værker, og at det gælder, selv når parodien er en meget nærgående bearbejdning af et originalt værk.
Modsat landsretten lagde Højesteret desuden afgørende vægt på ytringsfriheden, som ifølge Højesteret skal vejes op mod ophavsmandens enerettigheder til et værk. Højesteret lagde for så vidt angår den omstridte tegning til grund, at den fremstod som en karikeret udgave af havfruen som nationalt symbol, og at tegningen havde et formål, der er helt fremmed for det originale værk. Højesteret fandt på den baggrund, at karikaturtegningen er omfattet af parodiundtagelsen, og at tegningen udgør et selvstændigt værk i ophavsretslovens forstand.
Læs også: Hvordan beskytter du din ophavsret?
For så vidt angår fotografiet fandt Højesteret, at dette blev bragt i forbindelse med en avisartikel, der indgik som led i pressens debatskabende dækning af et emne af samfundsmæssig interesse. Herudover fandt Højesteret, at det er Den Lille Havfrues symbolværdi, der er afgørende, mens gengivelsen af havfruen som et kunstværk er af uvæsentlig betydning. Højesteret fandt desuden, at Berlingskes brug af fotografiet ikke gik længere end det, som formålet med artiklen kunne begrunde, og at brugen af værket efter en samlet vurdering ikke indebar en urimelig skade for arvingernes interesser.
På dette grundlag blev Berlingskes ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen frifundet, ligesom arvingerne blev dømt til at betale sagsomkostninger for alle tre instanser.
Bliv klogere på parodiundtagelsen i vores artikel om ændring af ophavsretsloven (ændret juni 2024).
Vores kommentarer til "havfrue-sagen"
Dommen er meget opsigtsvækkende, da det er den første dom i dansk retspraksis, som anvender den ulovbestemte parodi-/karikaturundtagelse, som tidligere alene er kommet til udtryk i lovmotiverne til ophavsretsloven fra 1961.
Derudover er dommen bemærkelsesværdig, fordi det er den første dom fra Højesteret, hvor ytringsfriheden bliver tillagt afgørende vægt over for en ophavsmands rettigheder til et beskyttet værk. Endelig er dommen interessant, da den udtaler sig om, hvornår bearbejdning af et originalt værk – i dette tilfælde Den Lille Havfrue – udgør et selvstændigt værk.
