Af partner, advokat (H) Mikkel Kleis.
Ændringerne medfører en modernisering af ophavsretsloven på en række områder. Med ændringerne ændres begrebet ”ophavsmanden” til det kønsneutrale ”ophaveren”. Derudover indføres en mulighed for at kræve mægling ved forhandling af aftalelicenser, hvilket bl.a. har til formål at fremme indgåelse af aftaler om masseudnyttelse af værker til tekst- og datamining, herunder scraping.
Hvad er parodiundtagelsen i ophavsretsloven?
Det mest bemærkelsesværdige er dog indførelsen af en parodiundtagelse. Den indebærer, at det nu kommer til at fremgå af ophavsretsloven, at det er ”tilladt at anvende værker, når det sker med henblik på parodi, karikatur eller pastiche”.
At der gælder en parodiundtagelse til ophavsretten til et værk, er tidligere slået fast i Højesterets dom i sagen om Berlingskes brug af en karikaturtegning af Den Lille Havfrue. Men med lovændringen bliver denne undtagelse dermed lovfæstet. Dermed slås det fast i ophavsretsloven, at det ikke udgør en krænkelse af ophavsrettighederne til et værk, hvis brugen af værket kan karakteriseres som parodi, karikatur eller pastiche (red.: en pastiche er noget, der hylder værket).
Ytringsfrihed og hensyn til ophavsretten
Det er op til domstolene at fastlægge, hvad der nærmere ligger i disse tre begreber. For så vidt angår begrebet parodi har EU Domstolen i sag C-201/13 (Deckmyn) fastslået, at en parodi skal vække forestilling om et eksisterende værk, samtidig med at den skal udvise synlige forskelle i forhold til dette, samt være udtryk for humor eller en latterliggørelse.
Det følger samtidig af dommen fra EU Domstolen, at parodiundtagelsen skal respektere en rimelig balance, hvor der tages hensyn til ophaverens legitime interesse i at kunne modsætte sig skade på sine legitime interesser. Dermed indebærer parodiundtagelsen, at der altid skal foretages en afvejning af hensynet til ytringsfriheden over for hensynet til ophaverens legitime interesser. Hvordan denne interesseafvejning kan foretages, fremgår af Højesterets præmisser i den førnævnte ”havfrue-sag”.
Hvad med brugen af memes i forhold til ophavsret?
Vi har tidligere skrevet en artikel om virksomheders mulighed for at bruge memes i deres kommunikation, fx på sociale medier. Vores konklusion var, at det er tvivlsomt, at parodiundtagelsen (som dengang ikke var fastlagt i ophavsretsloven) finder anvendelse på brugen af memes, dvs. opslag, der indeholder andres billede eller video tilføjet en tekst med satirisk karakter.
Et meme indebærer typisk ikke en bearbejdning af et originalt værk, som medfører synlige forskelle i forhold til dette (som det var tilfældet med Berlingskes karikaturtegning af Den Lille Havfrue). Derfor skaber lovændringen desværre ikke yderligere klarhed over muligheden for at bruge andres værker i memes. Indtil der eventuelt kommer brugbar retspraksis på området, skal muligheden for brugen af andres værker i memes derfor fortsat fastlægges på baggrund af en konkret afvejning af ytringsfriheden over for ophavsretten.
Brugen af andres værker i memes kan derfor meget vel være tilladt, hvis memet har satirisk karakter, da ytringsfriheden i så fald vil veje tungt. Virksomheder og influencere bør dog altid rådføre sig med en juridisk rådgiver, før de anvender satiriske memes som en del af deres markedsføring.
