Skip to main content

Ny afgørelse · 20.06.2024

Nyt i ”burger-sagen” – en varemærkesag om retten til at kalde en dansk burgerkæde for Jagger

”Burgerkæde tager vigtigt stik i navnestrid med Mick Jagger” er overskriften på Børsens seneste omtale af sagen. Der er kommet en ny afgørelse i sagen.

Af partner, advokat (H) Mikkel Kleis

Burgerkæden har haft mere end almindeligt svært ved at registrere ”Jagger Fast Food” som varemærke, fordi Musidor, som forvalter IP-rettigheder på vegne af Rolling Stones, har nedlagt indsigelse mod ansøgningen.

Når der indleveres en varemærkeansøgning, skal det angives, hvilke varer og tjenesteydelser, ansøgningen omfatter.  Musidors indsigelse mod ansøgningen af ”Jagger Fast Food” for bl.a. restauranter, er baseret på en EU-varemærkeregistrering af ”Mick Jagger” fra 2016, som også omfatter bl.a. restauranter.

Få vores råd om beskyttelse af virksomhedsnavne og varemærker i artiklen: Undgå navnestridigheder.

Nyhedsartiklen fortsætter under billedet.

Ny afgørelse i sagen om burgerkæden Jagger

Efter at Patent- og Varemærkestyrelsen havde afgjort, at burgerkædens ansøgte varemærke ”Jagger Fast Food” er forveksleligt med registreringen af ”Mick Jagger” indleverede burgerkæden en anmodning til EUIPO om ophævelse af registreringen af ”Mick Jagger” med den begrundelse, at ansøgningen af ”Mick Jagger” i 2016 var indleveret i ond tro, fordi ansøgningen omfattede de samme varer og tjenesteydelser, som er omfattet to ældre registreringer af ”Mick Jagger” fra henholdsvis 1998 og 2012.

Det var burgerkædens synspunkt, at Musidor havde indleveret ansøgningen om registrering af ”Mick Jagger” i 2016 for at omgå den såkaldte brugspligt (en forpligtelse til at tage sit varemærke i brug senest 5 år efter registreringen, hvis man vil undgå, at registreringen ophæves) for de to ældre registreringer.

En endelig afgørelse kan have lange udsigter

Afgørelsen er et skridt i den rigtige retning for burgerkæden, men sagen kan dog fortsat have lange udsigter til en afslutning, bl.a. fordi der er mulighed for at anke afgørelsen. Vores advokat (H) Mikkel Kleis, har tidligere kommenteret på sagen og er også på banen denne gang.

“Men hvis jeg repræsenterede en af parterne i sagen, så ville jeg nok forsøge at nedfælde nogle vilkår, som kunne danne rammen om en forligsmæssig løsning, som gjorde, at begge parter kunne komme videre med deres forretninger,” siger han til Børsen.

Artiklen i Børsen (betalingsmur) er her https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/burgerkaede-i-triumf-myndighed-vil-ophaeve-mick-jagger-varemaerke

Hvad kan registreres som varemærke? Læs med her.

Partner, Advokat (H). Møderet for UPC

Mikkel Kleis

T +45 8930 9727 · M +45 6024 9053 · mkl@patrade-legal.dk

Udfyld formularen og lad os kontakte dig

Når du fremsender din forespørgsel, giver du samtidig samtykke til, at Patrade A/S og Patrade Legal Advokatanpartsselskab (”Patrade”) må kontakte dig på baggrund af din forespørgsel samt sende markedsføring via e-mail og tredjepartsmedier (fx LinkedIn og Google).

Markedsføringen kan tilpasses dig ud fra dine kontaktoplysninger, samt data der indsamles på Patrades platforme, tredjepartsmedier og cookies, herunder geografiske placering, adfærd og søge- og besøgshistorik.
Ved udsendelse af e-mails benytter Patrade pixels til at måle åbninger, klik, og enhedstype. Ligesom der anvendes konverteringer på tredjepartsmedier til forbedrede målinger.

Samtykket kan til enhver tid trækkes tilbage via link i bunden af e-mailen. Du kan finde yderligere information om, hvordan Patrade behandler dine personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Læs mere om samtykket her.