Skip to main content

Artikel · 25.08.2022

Undgå navnestridigheder

Gode råd om beskyttelse af virksomhedsnavne og varemærker

Af Charlotte Rask Boddum, European Trademark & Design Attorney

Hen over sommeren har der været presseomtale af to sager om varemærker og virksomhedsnavne i café- og restaurationsverdenen. Først sagen om Mormors og derefter sagen om Victors Madhus, der ændrede navn efter pres fra Café Victor.

De fleste husker nok også sagen om Jensens Bøfhus, der endte med, at Jensens Fiskerestaurant blev til Jacobs Fiskerestaurant.

Som specialist i varemærkeret med mere end 30 års erfaring med beskyttelse og håndhævelse af varemærkerettigheder ser jeg en stigning i pressens dækning af disse sager. Det kan skade omdømmet, for slet ikke at tale om mistet salg og omkostninger til advokater. Derfor opfordrer jeg alle virksomheder til at være opmærksomme på både beskyttelse af egne rettigheder, men også at være opmærksom på andres rettigheder.

Hvordan opnår man eneret til et navn?

Alle tre sager nævnt i indledningen indikerer, at reglerne for, hvornår man har eneret til et navn, ikke er ligetil. Og det er der ikke noget at sige til. For der er flere måder, man kan opnå eneret til et navn. For virksomheder vil det hovedsageligt være gennem et virksomhedsnavn, et forretningskendetegn eller et varemærke. Hver af disse enerettigheder stiftes forskelligt og beskyttes forskelligt, men spiller alligevel sammen.

Kort sagt giver en varemærket den bredeste beskyttelse. Det var da også en varemærkeret, der I de førnævnte sager blev påberåbt af hhv. Mormors, Café Victor og Jensens Bøfhus.

Man skelner mellem virksomhedsnavne, forretningskendetegn og varemærker.

Virksomhedsnavne og forretningskendetegn

Virksomhedsnavne registreres hos Erhvervsstyrelsen og er beskyttet mod, at andre registrerer identiske eller forvekslelige virksomhedsnavne. Beskyttelsesomfanget afhænger af, hvor kendt virksomhedens navn er, og hvor geografisk udbredt kendskabet er. Retspraksis viser, at virksomhedsnavne kan ligge tættere på hinanden, end f.eks. varemærker kan.

Alene det, at man har registreret sit virksomhedsnavn i CVR-registret, medfører imidlertid ikke, at man kan forhindre andre i at bruge et lignende navn – heller ikke selv om det er inden for samme branche. Beskyttelsen relaterer sig kun til selve registreringen i CVR-registret.

Før man kan forhindre andres brug af lignende navne, kræver det, at man også bruger sit virksomhedsnavn som et forretningskendetegn.

Det betyder grundlæggende, at virksomhedsnavnet skal bruges som kendetegn for sine varer og/eller tjenesteydelser. Hvis man har brugt sit virksomhedsnavn på en sådan måde, vil man have en eneret, der kan forhindre andres senere brug af et lignende navn. Hvis den pågældende brug af virksomhedsnavnet er vedvarende og af ikke lokalt afgrænset karakter, vil man endda kunne have stiftet et varemærke ved ibrugtagning.

Varemærker

Et varemærke er det navn eller logo, du markedsfører dine produkter og ydelser under. Et varemærke adskiller sig ofte fra virksomhedsnavnet særligt i fødevare- og tekstilbranchen. DK Company A/S i Ikast er der f.eks. ikke så mange, der kender, mens deres varemærker som Inwear, Cream, Blend osv. har et væsentligt højere kendskab.

Det samme gør sig gældende for varemærket Beauvais, der er ejet af Orkla Foods Danmark A/S.

I Danmark kan man opnå eneret til sit varemærke ved registrering. Man kan også, som før nævnt, opnå en varemærkeret ved ibrugtagning. Har man en varemærkeret, kan man anvende ® i forbindelse med det.

Et varemærke gør dig i stand til at forhindre andre i at bruge identiske eller forvekslelige varemærker eller virksomhedsnavne for samme eller lignende produkter og ydelser.

Det hele handler om at være bedst i tid. Som udgangspunkt, kan man ikke håndhæve på basis af en rettighed, der er etableret efter eventuelle tidligere rettigheder.

Det vil sige, at hvis konkurrenten har registreret noget før dig, så har vi balladen.

Hertil skal nævnes passivitetsreglerne. Har man sameksisteret i en årrække, og har man rimelig grund til at tro, at ens modpart ikke vil håndhæve sine rettigheder over for en selv (f.eks. hvis begge parter har været bekendt med hinanden igennem længere tid, men ikke har påtalt eventuelle navnerettigheder over for hinanden), vil man med stor sandsynlighed kunne påberåbe sig passivitet.

Man mister med andre ord retten til at påtale krænkelser af sine navnerettigheder, hvis man bare lader stå til.

Husk navnetjek inden ibrugtagning

Inden man tager et varemærke eller virksomhedsnavn i brug, er det vigtigt at få afklaret, om andre har etableret en rettighed til et identisk eller forveksleligt tegn. Det kan være vanskeligt at undersøge varemærkerettigheder opnået via brug, men som minimum anbefales en forundersøgelse af registrerede varemærker og virksomhedsnavne.

Kommer man i en situation, hvor andre påstår, at man krænker deres rettigheder, er det vigtigt at få sagen gennemgået af en advokat med speciale i IP (Intellectual Property), inden man begynder at ændre navn, identitet osv.

For som nævnt ovenfor skal omfanget af de påståede rettigheder undersøges, ligesom passivitet spiller en vigtig rolle.

Denne artikel er tidligere bragt som klumme på Food Supply, der også har bragt artikler om bl.a. sagen om Victors Madhus.

Læs mere om varemærker

Charlotte rådgiver bl.a. om varemærker

Partner, European Trademark & Design Attorney

Charlotte Rask Boddum

T +45 8930 9793 · M +45 2895 8550 · crb@patrade-legal.dk