Artiklen er skrevet af advokat Simon Gjern Pedersen.
Når begreber som ”bæredygtigt flybrændstof”, ”bæredygtig energi”, ”bæredygtighedskriterier” eller ”miljøvenlighed” fremgår af særlovgivning, som har andre formål end markedsføring, skal man være påpasselig med at bruge begreberne som salgsargumenter.
Du kan læse mere om markedsføringsret og vildledning her.
Markedsføringsmæssig brug af begreberne skal stadig leve op til markedsføringslovens regler om dokumentation, vildledning og god markedsføringsskik mv., og det er ikke tilstrækkeligt i sig selv, at man lever op til de kriterier, som særlovgivningen stiller op.
Eksempelvis er der tale om ”bæredygtigt flybrændstof” i ReFuelEU Aviation-forordningens forstand, hvis brændstoffet består af bioflybrændstoffer, syntetiske flybrændstoffer af vedvarende brint eller genanvendte kulstofholdige flybrændstoffer.
Men: Det betyder ikke, at man frit kan markedsføre sit flybrændstof som ”bæredygtigt flybrændstof”, selvom brændstoffet lever op til disse kriterier. Sådanne udsagn kan nemlig stadig vildlede forbrugerne om den klima- og miljømæssige påvirkning.
Eksempler på sager, der har fået påtaler af Forbrugerombudsmanden
Forbrugerombudsmanden har i 2025 påtalt flere virksomheders brug af grønne udsagn, der var begrundet i, at de lever op til særlovgivningens kriterier for sådan brug:
- I en annonce skrev brændstofproducenten Neste: ”90 % mere bæredygtig på 5 minutter” og ”Neste MY Renewable Diesel (HVO100) er et bæredygtigt brændstof”. Annoncens dominerende farve var grøn, og den blev bragt i flere større danske aviser. Neste oplyste til Forbrugerombudsmanden, at brændstoffet er produceret 100 % af vedvarende råmaterialer, og at produktet overholder bæredygtighedskriterierne i EU’s direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (VE-direktivet). Forbrugerombudsmanden fandt ikke påstandene dokumenteret og anførte i øvrigt, at efterlevelse af særregulering, som tjener andre hensyn end markedsføringsmæssige, ikke automatisk kan udgøre dokumentation for, at et produkt lovligt kan markedsføres med bæredygtighedsudsagn.
- KLM markedsførte sin anvendelse af ”en del bæredygtigt brændstof” i sine flyrejser. Selvom betegnelsen er anvendt i ReFuelEU Aviation-forordningen, fandt Forbrugerombudsmanden ikke, at udsagnet var tilstrækkeligt dokumenteret, og at det var egnet til at vildlede forbrugerne om flyrejsens og brændstoffets klima- og miljøpåvirkning. Læs vores artikel om KLM-sagen her.
- Verdo Trading A/S markedsførte bl.a. udsagnene ”CO2-neutrale træpiller” og ”bæredygtige træpiller” i en 3-årig periode. Verdo Trading oplyste til Forbrugerombudsmanden, at træpillerne blev markedsført som bæredygtige, fordi de opfylder kravene til bæredygtighed i bekendtgørelse nr. 530 af 28. maj 2024 om bæredygtighed for besparelse af drivhusgas-emissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål mv. Forbrugerombudsmanden fandt ikke påstandene dokumenterede og fandt det i øvrigt ikke relevant at fremhæve miljøfordele, der følger af krav i lovgivningen. Markedsføringen var derfor vildledende, og udstødte en bøde på 3,5 millioner kroner.
Hvad betyder det for virksomheder, der vil undgå greenwashing?
Selv når intentionen er god, kan greenwashing ske. Det er ikke nok at opfylde særlovgivningens krav – markedsføringen skal også leve op til markedsføringsloven.
Vores advokater kan gennemgå din planlagte markedsføring og vurdere, om budskaberne er lovlige og ikke vildledende. Så undgår du bøder og skader på omdømmet.
Kontakt advokat Simon Gjern Pedersen for konkret rådgivning og et uforpligtende tilbud.
