Artiklen er skrevet af advokat Christoffer Lindhardt Larsen
Et manglende fokus på designbeskyttelse har betydet, at mange virksomheder har forpasset muligheden for at beskytte deres unikke design, både fysiske og virtuelle.
Den 1. maj i år (2025) træder den nye EU-designforordning i kraft. Reformen medfører væsentlige ændringer til den nuværende lovgivning, både nu og på sigt. Forordningen har til hensigt at modernisere processen for designbeskyttelse samt gøre systemet enklere, med det formål at gøre designbeskyttelse i EU mere tilgængelig for virksomheder over hele verden.
Kig efter det nye symbol - D for design
Vi har længe været vant til at se henholdsvis ® og © brugt som symbol på, at en rettighed er beskyttet af en eneret (® for varemærke og © for ophavsret).
Den mest iøjnefaldende ændring bliver, at der nu også indføres et symbol til markering af, at man som indehaver har registeret eneretten til sit design; Ⓓ.
Hvor der for varemærker findes både ® for registrerede varemærker og TM for uregistrerede varemærker, kommer det nye Ⓓ alene til at må anvendes for registrerede designrettigheder.
Det nye mærke gør det muligt og nemt for virksomheder at synliggøre, at de har eneret til designet. Virksomheder kan derved øge værdien af de væsentlige investeringer, der er foretaget ved udviklingen af designet. Et eksempel er virksomheden Shape Regime ApS, der har beskyttet både de tekniske funktioner ved samt det æstetiske udseende af deres produkter.
Billigere ansøgninger og øgede muligheder for samregistrering
En anden betydningsfuld ændring er, at gebyrerne ved ansøgning reduceres og gøres enklere, således omkostningerne ved ansøgning generelt bliver mindre.
Gebyrerne ved ansøgning reduceres og gøres enklere, så omkostningerne ved ansøgning generelt bliver lavere.
Som det fremgår af tabellen, er det særligt ved ansøgning af flere design i samregistrering, at der kan opnås en besparelse.
Samtidigt med, at der indføres en besparelse på registrering af flere design sammen, fjernes den hidtidige regel om, at de ansøgte design skal være i samme kategori (klassifikation).
Herved kan man f.eks. beskytte en hel kollektion eller serie af produkter. Det kan også være optimalt at beskytte flere varianter af samme design. På denne måde kan man nedsætte risikoen for, at en konkurrent lancerer noget, der ligger meget tæt op ad ens eget design. Det bliver samtidigt også mere forudsigeligt, hvad udgiften til designbeskyttelse af et produktprogram bliver. Antallet af design, der kan ansøges i samregistrering er 50.
Målet, at flere virksomheder skal se fordele ved at beskytte deres design, og samtidigt medføre et incitament til virksomheder, til at lave flere designregistreringer for flere eller dele af samme produkt.
Udvidelse af ”design” og forbedrede muligheder for gengivelse
Som en del af reformen udvides også definitionen af, hvad der kan beskyttes som et design samt hvad der kan opfattes som et produkt.
Helt konkret vil animationer nu også være omfattet af definitionen af et design, og dermed kunne designbeskyttes. En animation skal forstås bredt, som en ændring af elementer i designet, med eller uden bevarelse af deres identitet, der omfatter både bevægelser og overgange.
Også definitionen af, hvad der udgør et produkt ændres. Det fremgår således, at et produkt kan være både fysisk og ikke-fysisk.
Vi har været vant til, og delvist begrænset af, at hvert design måtte indeholde op til 7 afbildninger af det design, der ønskes registreret. I medfør af den nye reform ændres begrænsningen i antallet af afbildninger, der kan indleveres for hvert design, ligesom der åbnes for øvrige muligheder for fremvisning af designet. Dette vil forventeligt medføre en bedre beskyttelse og forbedrede muligheder for håndhævelse.
Hvilke former for gengivelse af designet, der bliver mulige og hvad det maksimale antal afbildninger, der tillades, er ikke endeligt afklaret endnu. Det vil blive præciseret ved kommende lovgivning, der forventeligt implementeres den 1. juli 2026. Det fremgår dog af reformen, at gengivelse skal kunne foregå via ”enhver form for visuel gengivelse”, samt ved brug af ”almindeligt tilgængelig teknologi”. Det forventes, at det f.eks. bliver muligt at gengive design ved brug af video samt 3D-materiale.
Hvilke øvrige ændringer medfører den nye designreform?
Reformen og Designforordningen medfører desuden en lang række øvrige forhold, der alle har til formål at gøre designbeskyttelse enklere og mere tilgængeligt.
Blandt andet indføres der en væsentlig forbedring af mulighederne for at gribe ind over for krænkelser i form af 3D printning af et registreret design. Det bliver således muligt for rettighedshavere at forhindre krænkende brug af et design i form af f.eks. skabelse, download, kopiering og deling eller distribution af medie eller software, der indeholder designet.
Dette understreger, at designbeskyttelse er et stærkt værktøj for virksomheder til at beskytte og forhindre krænkelse af deres immaterielle rettigheder. Et eksempel på dette er virksomheden Concens A/S, der fik kopieret sit kerneprodukt, og lykkedes med at vinde en sag om ulovlig produktefterligning.
Kan reservedele beskyttes? Svaret på dette spørgsmål bliver præciseret, i det der foretages en ændring af reglerne for reservedele og reparationer, herunder også i national lovgivning. Det fremgår, at visse reservedele ikke kan designbeskyttes. Dette vil blandt andet omfatte produkter og dele, der udgør en del af et sammensat produkt. Sådanne dele, hvis anvendelse har til formål at reparere det sammensatte produkt, så det får sit oprindelige udseende tilbage, kan ikke designbeskyttes.
Hvornår skal Danmark implementere nye regler om designbeskyttelse i dansk lovgivning?
I forlængelse af Designforordningen gennemføres også Designdirektivet. Det betyder, at EU’s medlemsstater skal implementere national lovgivning og ændringer til eksisterende lovgivning om design og designbeskyttelse senest 9. december 2027. Der vil således blive skabt en øget harmonisering i designbeskyttelsen i alle EU’s medlemsstater.
Hvor mange lande kan én designregistrering dække?
Det er muligt med én ansøgning at søge beskyttelse i hele EU, det vil sige i øjeblikket kan en registrering medføre beskyttelse i 27 lande.
Design kan og vil ofte være vigtige aktiver for virksomheder, der lever af at sælge produkter. Dette omfatter både fysiske og virtuelle produkter, og uanset om der er tale om æstetiske produkter eller produkter af mere teknisk karakter. Selvom EU har skabt harmoniserede regler for ophavsretten, er der stadig forskel på, hvordan landene i EU hver især behandler ophavsretten. Ligeledes er beskyttelsen mod ulovlige produktefterligninger efter de respektive markedsføringslove individuel for hvert enkelt medlemsland. De forskelle og usikkerheder, der består fra land til land kan med fordel udlignes med en EU designbeskyttelse, der sikrer harmoniseret både beskyttelse og muligheder for håndhævelse.
Har du brug for rådgivning om designbeskyttelse?
Har du spørgsmål til den nye designreform eller designbeskyttelse generelt, er du altid velkommen til at kontakte en af vores eksperter.
