Skip to main content

Artikel · 23.09.2021

Må virksomheder bruge memes i deres kommunikation?

Hvis du har været aktiv på sociale medier i de senere år, har du ikke kunne undgå at støde på memes (opslag, der indeholder billede eller video tilføjet en tekst ofte af satirisk karakter). Men influencere og virksomheders brug af memes kan vise sig at blive juridisk problematisk. Anvendelsen af ophavsretligt beskyttet materiale til erhvervsformål ud fra parodiundtagelsen, kan nemlig blive genstand for domstolsprøvelse.

Af advokatfuldmægtig Morten Jessel

I efteråret 2020 henvendte DR sig til en række influencere, heriblandt Anders Hemmingsen, hvis profil har over 1,1 millioner følgere på Instagram og overvejende er opbygget på brug af memes. De kontaktede ham i forbindelse med hans deling af et meme fra DR-programmet Den Store Bagedyst og hævdede at memet krænkede deres ophavsret.

Henvendelsen medførte også, at politikeren Henrik Dahl (LA) stillede en række spørgsmål til Folketingets Kulturudvalg, som blev besvaret af daværende Kulturminister Joy Mogensen, hvor ministeren samtidig redegjorde for, at DR fremover ikke vil påtale denne form for satiriske memes. Journalisten har skrevet om emnet, hvor du også kan se eksempler på de memes DR i første omgang, bad om at få fjernet.

På grænsen mellem ophavsret og ytringsfrihed

DR henvendte sig til influencerne med baggrund i ophavsretslovens § 2, der giver ophavsmanden en eneret til at gøre ophavsretligt beskyttet materiale tilgængeligt for offentligheden.

En af grundene til at DR trak følehornene til sig, er den ulovbestemte parodiundtagelse der betyder, at ophavsmænd i mange tilfælde må tåle, at deres værker bliver udsat for satire og parodier. Parodiundtagelsen fremgår ikke af ophavsretsloven, men er et princip fastsat, dels af forarbejderne til ophavsretsloven og dels af domstolene.

Modsat finder domstolene ikke, at ytringsfrihedsprincippet har forrang i alle tilfælde. Det ses fra sagen mellem kunstneren Von Hornsleth og fotografen Lizzette Kabré, hvor Von Hornsleth havde anvendt et ophavsretligt beskyttet foto af en af hans kritikere på en pornografisk collage. Her fandt Østre Landsret, at den ophavsretlige beskyttelse vejede tungere end den kunstneriske ytringsfrihed.

Memes har vist sig at have kommerciel interesse

Benyttelsen af memes på sociale medier har både været genstand for politisk og juridisk drøftelse, for hvor går grænsen mellem ophavsret og ytringsfrihed og hvilket hensyn vil have forrang?

I Danmark er der forskel på privat og kommerciel udnyttelse af memes på sociale medier. Citatretten og parodiundtagelsen giver en privatperson et forholdsvist stort spillerum til at dele, kommentere og udarbejde satiriske memes og parodier af ophavsretligt beskyttet materiale. Sagen er straks mere juridisk kompleks, når der er tale om virksomheder og influencere, der benytter memes til at tiltrække klienter eller følgere med kommerciel hensigt.

De bedste memes giver brugere på de sociale medier lyst til at dele dem med deres netværk. Hvis de går viralt, hjælper de i høj grad virksomheden med at nå sin målgruppe – uden at det virker som reklame. Derfor begynder mange virksomheder at anvende eller overveje at anvende memes, som en del af deres marketingstrategi til at tiltrække nye kunder. Det har medvirket til, at influencere som f.eks. Anders Hemmingsen har opbygget et så stort antal følgere, at han kan indgå kommercielle partnerskaber på niveau med de største danske influencere.

Tilladt i USA men stadig tvivlsomt i Danmark

Man bør dog være opmærksom på, at citatretten i ophavsretslovens § 22, som udgangspunkt ikke giver ret til, at virksomheder med kommercielle hensigter, kan udnytte ophavsretligt beskyttet materiale. I den sammenhæng kan influencere sidestilles med mere traditionelle virksomheder i bred forstand. På samme måde viser Von Hornsleth-dommen, at parodiundtagelsen ikke i alle tilfælde giver frit lejde for virksomheder i at anvende satire og parodier.

I USA har man i dommen Campbell vs. Acuff-Rose Music fastlagt, at kommerciel anvendelse af parodier er tilladt under visse forudsætninger som ”fair use” i den amerikanske ophavsretslov. Derfor anvender store amerikanske virksomheder som Budweiser, i betydelig grad memes på sociale medier.

Men det er langtfra sikkert, at samme udfald vil være tilfældet ved domstolsprøvelse i Danmark. Derfor bør virksomheder og influencere rådføre sig med deres juridiske rådgiver, før de anvender satiriske memes som en del af markedsføringen.

Har du brug for hjælp?

Vores advokater er specialister i blandt andet ophavsrettigheder og varemærkeregistrering, og vi tilbyder en række juridiske services.