Skip to main content

Artikel · 03.01.2024

OL 2024 i Paris: Labyrint af immaterielle rettigheder og risici

Til sommer vil alles øjne være rettet mod Paris, når byen er vært for sommer-OL. Hele 10.500 atleter vil deltage foran et globalt publikum, der forventes at overstige tre milliarder. Det kan være fristende at udnytte det i sin markedsføring, men OL som varemærke nyder en udvidet beskyttelse. Det betyder, at virksomheder skal være ekstremt påpasselige før de kaster sig ud markedsføring, der er knyttet op om OL.

Artiklen er skrevet af partner og European Trademark & Design Attorney Charlotte Rask Boddum.

OL er ikke blot en gigantisk sportsbegivenhed; virksomheder investerer betydelige summer for at blive knyttet til arrangementet. Der florerer rygter om, at Louis Vuitton har afsat omkring 130 millioner euro for at sponsorere OL i 2024, og man forventer, at sponsorindtægterne fra legene vil overstige 1,08 milliarder euro.

De olympiske lege er så populære, at endda virksomheder uden direkte tilknytning forsøger at udnytte den enorme offentlige interesse om begivenheden ved at forfølge en såkaldt 'ambush marketing'.

OL og varemærker

Det kan være fristende at udnytte den betydelige opmærksomhed og synlighed i ens egen markedsføring, men det er også en særdeles risikofyldt strategi at udnytte den store opmærksomhed, som OL tiltrækker. Dette skyldes, at OL's tegn og symboler er underlagt immaterielle rettigheder, der strækker sig ud over den konventionelle beskyttelse.

De fleste symboler og navne, der er forbundet med de olympiske lege, nyder godt af udvidet beskyttelse.

I Danmark er brugen af det olympiske symbol (ringene) og navn reguleret af flere ting:

  • Den danske markedsføringslov
  • Varemærkeloven
  • Eventuelle internationale traktater, herunder Nairobi-traktaten og IOCs regler.

Disse specifikke regler beskytter ikke kun de olympiske symboler og tegn; de beskytter også de olympiske motto som ”Faster, Higher, Stronger – Together"), det paralympiske motto ("Spirit in Motion") og ord som "Olympiad(s)", "Olympian(s)" og "Olympic(s).

Udover det nævnte har IOC, registreret en betydelig mængde termer som varemærker, herunder "The Olympics", "Paralympic", "Olympiad", "World Olympians", "Olympic Stadium", "Friends of the Games" og "Olympic Torch Relay" for blot at nævne nogle.

Det samme gælder for "PARIS 2024" og en række mærker indeholdende "Paris 2024".

Kort sagt betyder det, at man træder ind i et minefelt, hvis man laver markedsføring knyttet op på OL. Det er således ikke kun selve de olympiske ringe, men en helt række tilknyttede ord og vendinger, der ikke bare kan bruges, som man lyster for at fremhæve sit eget brand.

Vi har nederst på siden samlet lidt eksempler på afgørelser i sager om brug af OL-symboler.

IOC tolerer ikke krænkelser af deres IPR

IOC har en restriktiv strategi for håndhævelse og praktiserer en nultolerancepolitik over for krænkelser af deres immaterielle rettigheder og beskyttede symboler. Dette er ikke blot en formel foranstaltning for at beskytte sponsorer, der investerer betydelige beløb for at forbindes med OL, men også for at sikre, at deres symboler, slogans osv. ikke mister deres særlige karakter og bliver almen ejendom.

IOC udsteder omfattende licenser til brug af deres symboler, tegn osv., og det er den korrekte vej at gå, især når vi nærmer os sommer-OL, hvor aktiviteten forventes at stige betydeligt.

Kontakt os for yderligere rådgivning og evt. hjælp til licensering.

Eksempler fra retspraksis om brug af OL-symboler

2017 The French National Olympic and Sports Committee CNOSF, har rettighederne til de olympiske symboler i Frankrig. Under OL i London 2012 brugte pubben; Frogpubs de 5 olympiske ringe uden tilladelse på coasters (til øl) med en karikatur af dronningen. CNOSF sagsøgte Frogpubs for varemærkekrænkelse og fik medhold i, at der forelå en krænkelse. Frogpubs skulle betale erstatning og kompensation.

Under de olympiske lege i London blev en britisk blomsterhandler (der havde skabt en udstilling af de olympiske ringe lavet af papir) og en britisk slagter (der brugte et skilt med de fem olympiske ringe lavet af pølse) tvunget til at stoppe, da de ikke havde tilladelse til at bruge det olympiske tegn og skulle betale sagsomkostninger og erstatning.

I Tyskland blev en reklame for et badekar, der inkluderede betegnelsen "Olympia 2010" og henvisningen "Forventning om Vancouver 2010", stoppet af retten i Düsseldorf. Retten fastslog, at reklamen forsøgte at drage fordel af den olympiske betegnelses tiltrækning, ry og prestige og var unfair.

I en anden tysk sag blev brugen af "Flat Rate Edition Beijing - Vores tilbud til OL 2008" dog tilladt for en markedsføringskampagne. Regional Court of Nuremberg-Fürth vurderede, at der ikke var udnyttelse af ry eller fare for forveksling med de olympiske lege. Det er dog vigtigt at huske på, at vurderingen af en specifik markedsføringskampagne altid afhænger af de konkrete faktorer og omstændigheder omkring den pågældende sag, som nøje bør vurderes inden publicering.

Læs meget mere om varemærker og varemærkebeskyttelse.

Artiklens forfatter

Partner, European Trademark & Design Attorney

Charlotte Rask Boddum

T +45 8930 9793 · M +45 2895 8550 · crb@patrade-legal.dk

Udfyld formularen og lad os kontakte dig

Patrade A/S er dataansvarlig og behandler dine personoplysninger fortroligt og alene for at behandle og besvare din henvendelse via telefon eller e-mail. Hvis henvendelsen besvares af en medarbejder fra Patrade Legal Advokatanpartsselskab, hvilket vil blive oplyst eller fremgå af e-mailautosignaturen, er dette selskab imidlertid dataansvarlig. Læs mere i vores privatlivspolitik, herunder hvordan du udøver dine rettigheder, eksempelvis retten til indsigt.