Skip to main content

Nyhed · 14.05.2025

Erfaringer fra de første UPC-sager i Danmark

Vil du vide mere om, hvordan UPC-domstolens danske afdeling fungerer? Så læs med her, hvor advokat (H) Mikkel Kleis deler sine erfaringer.

Mikkel deltog sidste uge i et morgenmøde hos FIR (Foreningen Industriel Retsbeskyttelse), hvor han sammen med en kollega fra Gorrissen Federspiel holdt et oplæg om erfaringerne fra deres første sager ved den danske afdeling af den fælles patentdomstol (UPC).

Mikkel baserede bl.a. indlægget på de erfaringer han samen med European Patent Attorney Lasse Rosenfeld Lauridsen fik, da de tidligere i år, repræsenterede en klient i den allerførste mundtlige forhandling ved UPC i Danmark. Sagens udfald var positivt og gav værdifuld indsigt i, hvordan retssystemet fungerer i praksis, når det kommer til UPC.

Den sag kan du læse mere om her: Patrade forsvarer med succes en klient ved den første mundtlige forhandling ved den danske afdeling af UPC-domstolen.

Hos FIR fortalte Mikkel blandt andet om:

  • De forskellige håndhævelsesmuligheder i UPC-systemet.
  • Hvordan kommunikationsform og formaliteter stadig er ved at finde sin form.
  • At fremdriften i sagerne i nogen grad afhænger af dommerens kapacitet.
  • Vigtigheden af at indrette sagsstyringssystemer til at håndtere de mange delprocesser i UPC-sager.
  • At det kan være en fordel med gode skabeloner for at opfylde de formelle krav og tidsfrister i UPC’s regelgrundlag.

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om mulighederne for at håndhæve patentrettigheder gennem UPC? Så er du meget velkommen til at kontakte Mikkel, du finder hans kontaktdata nedenfor.

Besøg vores side om patent

Kontakt Mikkel

Partner, Advokat (H). Møderet for UPC

Mikkel Kleis

T +45 8930 9727 · M +45 6024 9053 · mkl@patrade-legal.dk