Skip to main content

Ny afgørelse · 04.11.2022

EUIPO Board of Appeal fastslår at Dior Saddle Bag ikke har fornødent særpræg

EUIPO’s appelkammer har afvist registrering af en såkaldt sadelform som varemærke for varerne “Bags, handbags, pouches (leather goods), travel kits (leather goods), toiletry and make-up cases (empty)”.

Som det er beskrevet i tidligere nyhedsbreve (se fx artikel om tabletcover fra Samsonite), gælder der for 3D-varemærker et krav om, at mærket skal afvige væsentligt fra det sædvanlige inden for den relevante branche, hvis mærket skal opfylde særprægskravet.

Få svar på, hvilke typer af varemærker, det er muligt at registrere.

I 2021 ansøgte Christian Dior Couture et 3D-varemærke i EU for i klasse 9 og 18:

Ansøgningen blev delvist afslået. EUIPO fandt, at den ansøgte form manglede særpræg, idet den ville anses som ”typisk” i forbindelse med varerne i klasse 9 og 18. EUIPO fandt, at Diors saddelform blot vil blive betragtet som en variant af former på markedet, og at særpræg alene vil være til stede som følge af en kombination af formen og andre elementer, herunder ord og/eller logoer der følger med.

3 overvejelser, du bør gøre dig før valg af navn og logo.

Dior appellerede afgørelsen, men EUIPO’s appelkammer fandt ligeledes, at mærket manglede det fornødne særpræg. Appelkammeret bemærkede, at taskebranchen karakteriseres af en stor variation af former, og at det ansøgte EU-varemærke ikke udgør en væsentlig adskillelse fra disse former. Appelkammeret fastslog således, at mærket ikke kunne registreres for ”Bags, handbags, pouches (leather goods), travel kits (leather goods), toiletry and make-up cases (empty)”, men bemærkede, at ansøgningen kunne føres til registrering for de øvrige varer, som formen ikke mangler særpræg for, herunder briller, læder og dyreskind, brilleetuier, kufferter og rejsetasker, rygsække.

Vores bemærkninger

Afgørelsen er endnu en i rækken af virksomheders mislykkede forsøg på at registrere afbildninger af deres produkter som 3D-varemærker. Som omtalt i tidligere nyhedsbreve er der dog enkelte eksempler på, at 3D-varemærker fører til registrering for det produkt, som afbildningen viser, fx Guerlains registrering af afbildningen af sit læbestiftetui.

Artiklen er skrevet af advokat (H) Mikkel Kleis.

Dommen kan læses her, men vi gør venligst opmærksom på, at den kun er tilgængelig på fransk.

Bliv klogere på varemærker og varemærkeregistrering.
Bestil varemærke
Bekræft venligst din anmodning*

Vi kontakter dig for at få et par ekstra oplysninger, og vi sætter ikke opgaven i gang, før du har accepteret vores tilbud.

Når du fremsender din anmodning, giver du samtidig samtykke til, at Patrade A/S og Patrade Legal Advokatanpartsselskab ("Patrade") må kontakte dig på baggrund af din forespørgsel samt sende markedsføring via e-mail og tredjepartsmedier (fx LinkedIn og Google).

Markedsføringen kan tilpasses dig ud fra dine kontaktoplysninger, samt data der indsamles på Patrades platforme, tredjepartsmedier og cookies, herunder geografiske placering, adfærd og søge- og besøgshistorik.
Ved udsendelse af e-mails benytter Patrade pixels til at måle åbninger, klik, og enhedstype. Ligesom der anvendes konverteringer på tredjepartsmedier til forbedrede målinger.

Samtykket kan til enhver tid trækkes tilbage via link i bunden af e-mailen. Du kan finde yderligere information om, hvordan Patrade behandler dine personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Læs mere om samtykket her.

Partner, Advokat (H). Møderet for UPC

Mikkel Kleis

T +45 8930 9727 · M +45 6024 9053 · mkl@patrade-legal.dk