Skip to main content

Nyhed · 28.10.2024

Højdepunkter fra Patrade Lectures i Aarhus

Hvad har en Anders And tegneserie at gøre med patenter? Hvilken IP-rettighed er det bedst at starte med? Hvilken rolle spiller IP-rettigheder ift. investorer? Hvad gør man, hvis en IP-rettighed bliver krænket?

Det var blot nogle af de mange spørgsmål, som blev besvaret i torsdags til Patrade Lectures.

Til jer, der ikke var med, har vi samlet nogle af de vigtigste pointer i denne opsummering.

Anders And og patenter

Et ufravigeligt krav, hvis man vil opnå en patentrettighed, er kravet om nyhed. Det betyder helt konkret, at opfindelsen skal være ny i forhold til alt offentligt tilgængeligt materiale. Her kommer Anders And tegneserier ind i billedet. Vi skal dog tilbage i tiden for at få forklaringen.

Den danske opfinder Karl Krøyer opfandt i 1967 en teknologi med luftfyldte polystyrenkugler (senere kendt som Krøyer-kugler), som kunne hæve et skib fra havets bund. Men da han søgte patent på metoden, fik han afslag. Årsag: Metoden var allerede vist i en Anders And tegneserie fra 1949 og var dermed ikke ny.

Læs meget mere om patenter her.

Hvilken IP-rettighed er det bedst at starte med?

I virkeligheden er der ikke et simpelt svar på det spørgsmål. Det afhænger af en række faktorer, som for eksempel disse:

  • Hvilket marked - evt. flere - ønsker virksomheden at afsætte produktet på?
  • Hvilken branche er der tale om?
  • Hvordan er konkurrencen i branchen?
  • Hvordan ser virksomhedens økonomiske ressourcer ud?

Men når alt det er sagt, så er det meget ofte vores anbefaling at starte med et patent, hvis ens opfindelse vel at mærke vurderes at opfylde kravene. En patentrettighed giver kort fortalt en stærkere beskyttelse end andre rettigheder. Et patent er også en døråbner ift. at tiltrække investorer. Det bringer os til det næste spørgsmål.

Hvilken rolle spiller IP-rettigheder ift. investorer?

Dagens case til lectures var SHAPE REGIME, en iværksættervirksomhed, som vi hos Patrade har rådgivet helt fra den startede. Virksomheden har med vores hjælp ansøgt om patent og har fået både design- og varemærkeregistrering. Roald Nore er manden bag SHAPE REGIME og han udtalte til vores lectures:

”Det er umuligt at få penge ind uden rettigheder”.

Roald er i færd med at rejse kapital og han har haft held til at tiltrække meget relevante investorer og distributører, fordi han - oveni at have et genialt produkt - har fuldstændig styr på beskyttelsen af produktet gennem IP-rettigheder. Med IP-rettigheder har man en eneret, som naturligvis ikke er en garanti mod kopiering, men man er bedre rustet mod konkurrence og står væsentlig bedre skulle det komme til en krænkelsessag.

Læs hele casen om SHAPE REGIME.

Hvad gør man, hvis en IP-rettighed bliver krænket?

Når man har en IP-rettighed, er det vigtigt at håndhæve den, altså forsvare sig, hvis nogen krænker rettigheden. En krænkelse kan for eksempel være i form af en kopivare eller brug af et navn, der minder meget om jeres varemærke. De sanktionsmuligheder, der er, kan bruges til håndhævelse af alle IP-rettigheder både varemærker, design, patenter og ophavsret. I nogle tilfælde kommer markedsføringsrettigheder også i spil. De retsmidler, der kan anvendes er:

Udenretlige skridt

  • Påkravsskrivelser / cease & desist letters.
  • Forlig (inkl. mægling/mediation).

Endelige retsmidler

  • Civil retssag.
  • (Retsmægling).

Foreløbige retsmidler

  • Bevissikring.
  • Midlertidigt forbud / påbud.
  • Isoleret bevisoptagelse.

Vi har stor erfaring med krænkelsessager, herunder at vurdere, hvilket retsmiddel, der er bedst egnet i den aktuelle situation.

Du kan læse mere om håndhævelse og retssager her.

Brug for rådgivning om IPR?

Kontakt os gerne, hvis der er et eller flere af temaerne, der er relevante for jeres forretning. Vi har en række specialister, der kan hjælpe. Nedenfor kan du se, hvem der holdt oplæg til vores lectures i går.

Hvad er immaterielle rettigheder?

Oplægsholdere Patrade Lectures i Aarhus

Partner, European Patent Attorney. Møderet for UPC

Nina Skivesen

T +45 8930 9766 · M +45 2872 2147 · nsk@patrade.dk

Partner, European Patent Attorney, European Patent Litigator. Møderet for UPC

Lasse Rosenfeld Lauridsen

T +45 8930 9723 · M +45 2148 3190 · lrl@patrade.dk

Partner, Advokat (H). Møderet for UPC

Mikkel Kleis

T +45 8930 9727 · M +45 6024 9053 · mkl@patrade-legal.dk

Udfyld formularen og lad os kontakte dig

Patrade A/S er dataansvarlig og behandler dine personoplysninger fortroligt og alene for at behandle og besvare din henvendelse via telefon eller e-mail. Hvis henvendelsen besvares af en medarbejder fra Patrade Legal Advokatanpartsselskab, hvilket vil blive oplyst eller fremgå af e-mailautosignaturen, er dette selskab imidlertid dataansvarlig. Læs mere i vores privatlivspolitik, herunder hvordan du udøver dine rettigheder, eksempelvis retten til indsigt.