Af Mikkel Kleis, Partner, Advokat (H)
Rådgiverkollektivet Andelcph ApS (”Andelcph”) havde anlagt sag mod Andel Holding A/S og Andel A.M.B.A. (herefter Andel-koncernen) ved Sø- og Handelsretten med påstand om, at Andel-koncernen havde krænket Andelcph’s rettigheder til varemærket ”Andel”, som Andelcph påstod at have stiftet rettigheder til ved ibrugtagning. Stridens kerne var herefter, om Andelcph havde dokumenteret at have stiftet en rettighed til varemærket ”Andel” ved ibrugtagning.
Sådan undgår du navnestridigheder.
Andelcph anvender varemærket ”Andel” for rådgivning om bæredygtige byer og byggeri, herunder ved inddragelse af borgere og beboere samt udarbejdelse af værdiprogrammer og andre koncepter for primært kommuner, pensionsselskaber og større boligforeninger. Sø- og Handelsretten bemærkede, at Andelcph’s brug af varemærket ”Andel” er suggestivt (dvs. at det leder tanken hen på Andelcph’s ydelser), og at det derfor kræver en betydelig markedsføringsindsat for, at Andelcph kan opnå varemærkebeskyttelse.
Få vores gode råd til valg af produkt- og virksomhedsnavne.
Andelcph havde som dokumentation for ibrugtagning fremlagt udaterede udskrifter fra deres hjemmeside, fakturaer, samt enkelte konferenceprogrammer, hvor repræsentanter optræder som ordstyrere med angivelse af navn og kendetegnet ”Andel”. Andelcph kunne ikke godtgøre antallet af besøg på deres hjemmeside, ligesom der ikke forelå en forbrugerundersøgelse eller lignende, der kunne dokumentere en større udbredelse af kendskabet til ”Andel”. Af afgivne forklaringer fremgik, at Andelcph’s kunder primært stammede fra anbefalinger og ”mund-til-mund-metoden”. Retten fandt ikke, at Andelcph med denne dokumentation havde løftet bevisbyrden for stiftelse af en varemærkeret ved ibrugtagning af ordet ”Andel”.
Få hjælp til at håndhæve dit varemærke.
Retten supplerede domskonklusionen med at påpege, at Andel-koncernens rådgivningsydelser vedrører anvendelse af energi samt muligheden for energibesparende og intelligent lysdæmpning i bygninger og på offentlige veje, hvilket adskiller sig fra Andelcph’s ydelser. Selvom begge parter rådgiver om bæredygtighed, fandt Retten, at rådgivningen sker indenfor forskellige områder og på forskellige stadier af en byggeproces, hvorfor Andel-koncernens anvendelse af ”Andel” ikke ville udgøre en krænkelse af Andelcph’s rettigheder, såfremt der var stiftet en varemærkeret til ”Andel” ved ibrugtagning.
Vores kommentarer
Varemærkelovens § 3, stk. 1, nr. 3 fastslår, at en varemærkeret kan stiftes ved ibrugtagning for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket vedvarende anvendes, når brugen har et omfang, der er af mere end lokalt afgrænset karakter. Tærsklen for at stifte en varemærkeret ved ibrugtagning er traditionelt meget lavere i Danmark i sammenligning med andre lande. Med Sø- og Handelsrettens dom synes tærsklen dog at være blevet hævet for så vidt angår suggestive varemærker, idet udtalelsen om, at stiftelse af en varemærkeret ved ibrugtagning kræver ”en betydelig markedsføringsindsat” synes at sætte en ny standard for kravene til dokumentation for ibrugtagning. Med Sø- og Handelsrettens dom tilnærmer dansk retspraksis sig praksis i visse andre lande, hvor det er vanskeligt at dokumentere stiftelse af varemærkerettigheder ved ibrugtagning. Dommen understreger dermed vigtigheden af at registrere sine varemærker, idet Andelcph med en ansøgning formentlig kunne have stiftet en varemærkeret uden indsigelser.
