Artiklen er skrevet af advokat Simon Gjern Pedersen.
Shells markedsføring af CO2-kompensationsordning
I en ny sag har Forbrugerombudsmanden kommenteret på Shells markedsføring af en CO2-kompensationsordning, hvor blandt andet følgende udsagn anvendtes:
”Sig ja til at CO2 kompensere med Shell Card"
"Du skal blot tilmelde dig, så bliver alt brændstof købt med Shell Card automatisk CO2 kompenseret fra og med din næste faktura"
Efter ordningen kan forbrugeren betale ekstra penge for sit brændstof, som går til skovbevarelsesprojekter i Peru, Indonesien og Guatemala. Betragtningen er, at forbrugeren kompenserer for brændstoffets CO2-udledning ved, at et antal træer bliver bevaret og derved optager CO2 svarende til det udledte.
Teksten suppleredes af billeder af grønne regnskove og blade fra de konkrete skovbevaringsprojekter, ligesom CO2-kompensationen illustreredes af en vægt i balance.
Sandsynliggørelse ikke nok til at leve op til dokumentationskravene
Forbrugerombudsmanden fandt det dog ikke dokumenteret, at det bevarede skovareal med garanti ellers ville blive ryddet, hvis ikke kreditten blev købt. Derfor er det kun sandsynliggjort, at forbrugerens køb af kreditten faktisk vil have en effekt, og sandsynliggørelse er ikke nok til at leve op til dokumentationskravene.
Hvad mener forbrugerombudsmanden om køb af klimakreditter?
Generelt om køb af klimakreditter udtaler Forbrugerombudsmanden:
”Vi vil generelt anbefale virksomheder at beskrive i markedsføringen, hvad de gør. Hvis en virksomhed fx støtter et skovprojekt, så skriv dét i markedsføringen – men uden at love forbrugerne, at CO2-udledningen ved et produkt eller aktivitet derved bliver kompenseret eller neutraliseret. Sådanne udsagn vil nemlig nemt være vildledende og dermed i strid med markedsføringsloven.”
I tråd med svensk Arla-dom
Udtalelsen er i overensstemmelse med den praksis i Sverige, der er lagt med dommen om Arlas markedsføring af klimakreditter.
Læs mere om Arla-sagen i denne artikel.
I denne sag investerede Arla ikke i skovbevarelse, men skovbeplantning. Retten fandt det dog ikke bevist, at plantningen af nye træer med garanti vil optage den beregnede mængde CO2, da optagelsen skulle finde sted over en ca. 100 år lang periode, og da der kan ske meget i en sådan periode i form af skovbrand, naturkatastrofer, ophør af projektet osv.
Effekten af klimakreditterne var derfor kun sandsynliggjort, og retten fandt ikke dette tilstrækkeligt som dokumentation.
Shell-afgørelsen understreger dermed, at den svenske praksis også gælder i Danmark, og at Fødevarestyrelsens afgørelse i Danmark, der frifandt Arla for samme kampagne, er forkert.
Grøn markedsføring - direktiv er vedtaget i Europa-Parlamentet
Konklusion
Forbrugerombudsmanden har med Shell-afgørelsen givet specifikke retningslinjer for, hvordan man markedsfører klimakreditordninger uden, at der er tale om greenwashing.
Tommelfingerreglen vil herefter være, at man skal være meget varsom med at omtale klimakreditter som kompensation eller neutralisering af den udledte CO2.
I stedet bør man beskrive sin støtte til projektet, hvad projektet går ud på, hvorfor projektet er godt osv. uden at love en kompensationseffekt, der – før det er endeligt bevist – kun er baseret på antagelser.
