Af advokat Simon Gjern Pedersen.
Ifølge EU-Kommissionen er 53 % af alle erhvervsmæssige klima- og miljøudsagn enten vage, vildledende eller udokumenterede, og ca. 50 % af de i alt 230 miljømærkningsordninger er enten i mangelfuld eller ingen grad verificerede.
Dermed er konkurrenceevnen hos virksomheder med reelle grønne tiltag svækket, da deres grønne investeringer drukner i et hav af udokumenterede miljøudsagn. Samtidig risikerer virksomhederne selv at blive straffet for greenwashing, hvis de ikke lever op til dokumentationskrav, som på nuværende tidspunkt er uklare.
Vi har samlet nogle råd om, hvordan du undgår greenwashing, når du markedsfører grønne løsninger.
For at skabe klarhed over kravene og dermed øge troværdigheden og incitamentet til at foretage grønne investeringer har EU-Kommissionen den 22. marts 2023 fremsat forslaget til Green Claims-direktivet, der opstiller fælleskriterier og verificeringskrav til dokumentation og kommunikation af klima- og miljøudsagn.
Opdatering: Direktivet blev vedtaget i Europa-Parlamentet den 17. januar, se vores nyhed.
Hvad er formålet med Green Claims-direktivet?
Green Claims-direktivet skal tilgodese både hensynene på markedet til virksomhederne og forbrugerne. For virksomhederne vil det være mere overskueligt at opfylde kravene til kommunikation af grønne tiltag og undgå utilsigtet greenwashing, og for forbrugerne vil det være nemmere at træffe informerede grønne valg på et troværdigt grundlag.
Miljøudsagn og miljømærker
Direktivet regulerer primært to forskellige typer af grønne markedsføringstiltag:
- Konkrete miljøudsagn
- Brug af miljømærkningsordninger.
Hvad er miljøudsagn og hvilke er omfattet af Green Claims-direktivet?
Forslaget omfatter kun konkrete, såkaldte eksplicitte, miljøudsagn, for eksempel ”CO2-kompenseret levering” eller ”emballage fremstillet af 30 % genanvendelig plast”. Dermed er mere generelle, såkaldte implicitte, miljøudsagn, for eksempel ”bæredygtig trøje” eller ”miljøvenlig solcreme”, ikke omfattet.
Green Claims-direktivforslaget opstiller minimumskriterier til både dokumentation og kommunikation af konkrete miljøudsagn, som virksomheder ønsker at anvende i deres markedsføring.
Skærpede krav om dokumentation og verificering
Udover det i forvejen kendte krav om, at miljøudsagnene ikke må være vildledende og skal kunne dokumenteres, er de mest iøjnefaldende krav, at dokumentationen for udsagnenes rigtighed skal kunne tilgås af offentligheden, og at miljøudsagnene nu skal verificeres af en uafhængig instans før de må bruges.
Undtagelser for mikrovirksomheder
Mikrovirksomheder – defineret som virksomheder med under 10 ansatte og en årlig omsætning eller balance på under 2 millioner euro – er dog undtaget fra sidstnævnte to krav. Derudover stilles krav om, at medlemslandene skal yde rimelig hjælp til små og mellemstore virksomheder med deres compliance.
Særligt kravene om offentlig adgang og obligatorisk verifikation bliver spændende at følge i praksis, hvor forslaget bliver vedtaget. Der er ingen tvivl om, at tiltagene er store og vigtige skridt mod udryddelsen af greenwashing. Hvis virksomhederne kan tilpasse sig de strenge krav, vil de virksomheder, der yder en reel indsats for at forbedre deres klima- og miljømæssige påvirkning, opnå store PR-mæssige fordele.
Vi har skrevet en artikel, hvor vi gennemgår, hvad direktivet kommer til at betyde for danske virksomheder.
Hvad er miljømærker og er de omfattet af Green Claims-direktivet?
En anden form for kommunikation af grønne budskaber er brugen af miljømærkningsordninger. Disse omfatter for eksempel Ø-mærket, Svanemærket samt flere privatudviklede ordninger. Mærkerne har til formål at bevise, at produktet eller ydelsen lever op til nærmere definerede klima- og miljøkrav.
Hvad sker der med eksisterende mærkningsordninger som Ø-mærket m.fl.?
Eksisterende mærkningsordninger, der ikke er udviklet på EU-plan, vil bestå, hvis de lever op til kravene i direktivforslaget.
Efter Green Claims-direktivet skal lignende mærkningsordninger, der etableres i fremtiden, forbydes, medmindre de udvikles på EU-plan. Det vil stadig være muligt at udvikle private mærkningsordninger, men direktivforslaget stiller strenge krav til både ambitioner, gennemsigtighed, dokumentation og verificering.
Forbrugerne har udsigt til mere troværdige grønne mærkningsordninger
Implementeres forslaget, vil forbrugerne i langt højere grad kunne sætte sin lid til, at produkter og ydelser omfattet af grønne mærkningsordninger faktisk har den klima- og miljømæssige påvirkning, som de giver udtryk for.
Læs også artiklen Greenwashing får nu konsekvenser, hvor vi gennemgår, hvad du skal være opmærksom på.
