Artiklen er skrevet af advokatfuldmægtig Christina Merete Nielsen
Den tilgang bliver imidlertid hurtigt udfordret, når virksomheden bevæger sig ud på internationale markeder. Her er der i langt højere grad fokus på formelle registreringer, og i mange lande er det helt afgørende, hvem der kommer først til myndighederne og ikke hvem der først tog mærket i brug.
For danske eksportvirksomheder betyder det, at en strategi, der fungerer fint i Danmark, kan skabe betydelige problemer i udlandet.
Bliv meget klogere på varemærkeregistrering her.
Hvad er “first to file” og “first to use”?
Kernen i forskellen ligger i de to systemer: “first to file” og “first to use”. I “first to file”-lande, som omfatter størstedelen af verdens markeder, herunder i EU og store dele af Asien, er det den første, der registrerer varemærket, som får retten hertil.
Det gælder uanset, om en anden virksomhed allerede bruger mærket og måske endda har brugt det i mange år. I “first to use”-lande, som Danmark, USA og Canada, er det derimod den første, der tager mærket i brug kommercielt, som opnår rettighederne.
I praksis skaber det derfor en del problemer, specielt for danske virksomheder.
Hvis en dansk virksomhed undlader at registrere sit varemærke i et “first to file”-land og i stedet går i gang med at markedsføre eller teste markedet, kan en tredjepart nå at registrere mærket først.
Det er ikke ualmindeligt, at lokale aktører – herunder distributører eller opportunistiske tredjemænd – registrerer udenlandske brands i ond tro med henblik på senere at sælge rettighederne tilbage eller blokere adgangen til markedet.
I det tilfælde kan virksomheden blive tvunget til at købe sit eget varemærke tilbage til en eksorbitant pris, eller blive tvunget til at rebrande på det pågældende marked og dermed opgive den eventuelle goodwill som virksomheden allerede har opbygget under mærket. Det er derfor både omkostningstungt og tidskrævende.
Selv i “first to use”-lande er situationen ikke så enkel, som den måske umiddelbart lyder fra et dansk perspektiv.
Selvom rettigheder kan opstå gennem brug, er kravene til dokumentation ofte langt mere omfattende og formaliserede end i Danmark og der stilles i højere grad krav til den geografiske udstrækning af ens brug for at opnå en landsdækkende beskyttelse. Selv i traditionelle “first to use”-lande står man derfor typisk svagere uden en registrering.
Hvornår er det bedst at registrere sit varemærke?
For danske virksomheder, der kigger ud på det internationale marked, bør varemærkeregistrering derfor tænkes ind tidligt i processen.
Det betyder ikke nødvendigvis, at man skal registrere i hele verden fra dag ét, men at man prioriterer sine markeder og sikrer rettigheder, før man bliver synlig i markedet. Samtidig bør man have klare aftaler med distributører og samarbejdspartnere om, hvem der ejer det aktuelle varemærke.
Vi har Danmarks største specialiserede varemærke-team, så hvis du har brug for rådgivning, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi glæder os til at høre fra dig.
