Skip to main content

Artikel · 08.09.2025

Hvad er reglerne for at bruge symboler for rettigheder (IPR)?

Der er fra land til land væsentlig forskel på reglerne for brugen af symboler i markedsføringen, f.eks. ®. I Danmark har vi en mere pragmatisk tilgang, hvorimod situationen kan være en helt anden i udlandet. Her kan forkert brug få store konsekvenser, blandt andet hvis dine rettigheder krænkes. Læs med her.

Artiklen er skrevet af advokat (L) Christoffer Lindhardt Larsen.

Er du er usikker på, hvilke symboler der overhovedet findes for immaterielle rettigheder, anbefaler vi, at du læser vores guide, som du finder lige her. Den giver et hurtigt overblik.

Med en registeret rettighed har du en eneret, men spørgsmålet er, hvordan du gør omverdenen opmærksom på det – og om det overhovedet er ”frivilligt”.

Skal man markere alle steder med symbol for at have ret til sit varemærke, design eller patent?

Det korte svar er: nej.

Rettighederne er gyldige uanset om du markerer med et symbol eller ej.

Men – for der er et stort men – det kan få konsekvenser i forhold til tredjemand. Ikke så meget i EU, men i USA og visse lande i Asien kan manglende brug af f.eks. ® for et registreret varemærke have betydning for dine muligheder for at påtale krænkelser og/eller opnå erstatning. Du er altså ringere stillet, hvis der opstår en konflikt, hvor andre har brugt dit varemærke.

Værre endnu er forkert brug, f.eks. brug af et symbol, du ikke har ret til at bruge. Det vil som udgangspunkt være vildledende markedsføring, og straffes med bøde eller i værste fald fængsel.

Læs mere om varemærkeregistrering.

Gælder ens IP-rettigheder, selvom man ikke bruger et symbol?

Ja, det gør de.

Der er – som den klare hovedregel – intet noget krav om, at man i alle tilfælde af brug markerer sin rettighed med et symbol. Der kan være fordele ved at have en ensartet markedsføring, men der kan også være situationer, hvor det giver mening at undlade markering. Det kan være et bevidst markedsføringsmæssigt valg for at skabe et andet udtryk – eller det kan handle om selve produkterne.

Eksempler på sidstnævnte kunne være, hvis man har én produktion, der skal forsyne alle de lande man sælger i. Her kan det være relevant at overveje, om man vil påføre en markering, hvis man ikke har registrerede enerettigheder i alle sine salgslande.

Tilsvarende, hvis ens rettighed snart udløber, kan det være klogt at undlade markering, hvis man ikke er sikker på at få sit produkt solgt inden rettighedens udløb. Dette er f.eks. aktuelt for patenter, hvor det ikke er tilladt at skrive ’patented’ på et produkt, hvis patentet er udløbet. Det kan du læse mere om her, hvor vi har lavet et summary af afgørelsen i en konkret sag. 

Kan den nye EU-designreform medføre større opmærksomhed på fordelene ved designbeskyttelse?
Udfyld formularen og lad os kontakte dig

Patrade A/S er dataansvarlig og behandler dine personoplysninger fortroligt og alene for at behandle og besvare din henvendelse via telefon eller e-mail. Hvis henvendelsen besvares af en medarbejder fra Patrade Legal Advokatanpartsselskab, hvilket vil blive oplyst eller fremgå af e-mailautosignaturen, er dette selskab imidlertid dataansvarlig. Læs mere i vores privatlivspolitik, herunder hvordan du udøver dine rettigheder, eksempelvis retten til indsigt.

Dyk ned i kundecases